Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
KRISTIANIA BY.
lod de en mængde svære stene regne ned paa angriberne.
Endelig maatte flere af varbelgerne ogsaa her trække sig ind paa
kirkegaarden, medens Olav af Vigdeild med sin trop flygtede op
ad Martestokke til nord for kirkegaarden, og Arnfinn Thjovssøn
tyede til Nonneklosteret, hvor han søgte beskyttelse i kirken. De
fleste stevnede dog op ad veien til Martestokke, og der samlede
sig efterhaanden saa mange folk om hertugen, at Thorstein
Heimnes, der skulde forfølge ham, ikke troede sig mandsterk
nok, men sendte Aasulv Stryk ned til kongen for at bede om
forsterkning. Kongen sendte Gaut Jonssøn, der kom op paa
veien samtidig med Olav af Vigdeild, og denne frelste sig ved
at styrte ind i Laurentiuskirken med sine mænd, af hvilke flere
dræbtes udenfor kirkegaarden. Gaut spurgte ham, om han ønskede
grid. Da Olav svarede ja, raadede Gaut ham til at holde sig i
kirken. Hertugen standsede oppe paa Martestokke, hvor saa
mange folk samlede sig om ham, at han i førstningen tænkte
paa at sætte sig til modværge. Men da han saa Gaut Jonssøn
komme og Thorsteins skare stadig vokste, tabte han modet og
flygtede op over landet med de folk, han havde hos sig,
hvoriblandt lendermændene Baard Varg, Baard bratte, Erling Ljodhorn
og Vesete litle; den sidste var bleven saaret, og hans broder
Al-gaute med mange varbelger var faldne oppe i veiene.
Medens Gaut Jonssøn og Thorstein Heimnes fordrev hertugen
fra Martestokke, kom der saa mange folk fra skibene til St.
Hallvards kirkegaard, at de flk omringet den aldeles, saa at de
varbelger, som var derinde, ikke kunde komme ud. Heller ikke
kunde nogen komme ind, da de havde spærret portene paa
ind-siden saa godt. Da kongen havde ordnet angrebet paa sin side, gik
han ind i Korsbrødregaarden og derfra i den tilstødende
Prædike* eller Dominikanerklostergaard, sandsynligvis for ad denne
gjenvei, hvor han var mindre udsat for de fiendtlige vaaben, at
komme hen til Knut jarl og de øvrige, der bestormede
kirkegaarden fra vestsiden. Han maatte dog, for at komme fra den
ene gaard til den anden, først lade en sterk skigard, der skilte
dem, bryde ned ved reb. Den faldt med brag, og
birkebeinerne satte med det samme i et raab; da varbelgerne hørte
det, blev de forskrækkede og løb fra alle portene. Heraf
benyttede birkebeinerne sig straks til at bryde ind paa den østlige
side, og der anrettedes nu et stort blodbad paa varbelgerne,
der forsvarede sig haardnakket. Forbitrelsen paa begge sider
var saa stor, at skjønt birkebeinerne gjenkjendte mange venner
og frænder blandt varbelgerne, negtede de flere af dem grid,
skjønt de bad derom, og flere af varbelgerne vilde heller ikke
modtage den, skjønt den blev dem tilbudt. Mængden af
varbelgerne søgte nu at komme ind i kirken og stormede saa vold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
