- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
297

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

297

somt mod den søndre dør, at de selv stoppede indgangen ; her
faldt de saa tæt, at der laa tre eller fire mand ovenpaa
hverandre. Til samme tid lykkedes det omsider Knut jarl og de
birkebeinere, der angreb fra vestsiden, at bryde ind paa
kirkegaarden fra den kant. De varbelger, der var i biskopens kastel,
vilde flygte ind i kirken ad den gang, som forbandt kastellet
med kirkens loft. Men birkebeinerne fik bjelkerne, der støttede
gangen, halet bort ved sterke reb, saa gangen styrtede ned, og
saavel de, der befandt sig der oppe, som de, der stod
nedenunder, blev knust. Blandt dem var en af hertugens hirdmænd,
Haakon Lauk. Arne Ruva, hertugens mærkesmand, slåp ikke
ind i kirken, men fik alligevel grid.

Da seiren saaledes var vunden, og kongen saa, at de
varbelger, som ikke havde faaet grid, var komne ind i kirken,
forlod han kirkegaarden og kastede sig paa en hest for at sætte
efter hertugen. Der siges udtrykkelig, at den hest, kongen red
paa, var sort; saa de enkelte omstændigheder ved dette
mærkelige slag er nøie bevaret. Hans mænd søgte og at skaffe sig
heste, men flere .maatte løbe tilfods, saa trætte de end var. Da
han kom op i aaserne, havde han 360 mand hos sig; han havde
da, fortælles der, et sverd ved siden og i haanden et andet,
ganske blodigt, der havde tilhørt en af varbelgerne. De red
opover landeveien omtrent en halv mil og indhentede nogle folk,
der straks flk grid, men de havde ikke nok heste, saa de kunde
tænke paa at indhente de flygtende. Kongen lod derfor gjøre
holdt og talte til sine mænd og vendte saa tilbage til byen.
Varbelgerne havde stillet saa meget op mod kirkedøren
indenfor, at den ikke lod sig bryde op, og birkebeinerne havde ligeledes
udenfor spærret den med bjelker, saa at ingen kunde komme
ud. Kongen gik til biskopen for at faa hans absolution for sig
og sine mænd, sandsynligvis fordi de havde seet sig nødsagede
til at krænke kirkegaardsfreden. Skjønt biskopen formodentlig
heldede til Skules parti, negtede han ikke absolutionen, og lod
kongen og hans mænd beverte. Ved denne leilighed, fortælles
der, sad Thorstein Heimnes, kongens mærkesmand, ved siden af
den fangne Arne Ruva, hertugens mærkesmand, og kongen var
ligesaa venlig mod Arne, som om han altid havde fulgt ham.
Da valen blev ransaget, fandt man 70 lig foran kirkedøren ; det
hele antal af de faldne ansloges til over 360 mand, hvilket for
stridskræfter neppe større end 1200 mand paa hver side ikke
er ubetydeligt. Blandt de faldne var flere anseede mænd fra
Trondhjem, nemlig Baard Gardbrjot af Gudrekstad, Thorstein
Kugads søn Peter, søstersøn af Ivar Bollessøn, Viljam af Torge,
Grim af Sand. Dagen efter (søndag den 22de april) holdt kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free