Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
KRISTIANIA BY.
Ved Magnus Lagabøters død 1280 var hans og dronning
Ingeborgs ældste søn Erik 11 Va og Haakon 10 aar gammel.
Allerede 1273 havde Magnus ladt Erik udraabe til konge og
Haakon til hertug. Til det len, Haakon fik som hertug, hørte
Oslo og Oslo syssel. I 1285, da han var 15 aar gammel,
overtog han regjeringen i de besiddelser, der var ham tildelt som
hertugdømme. Han tog ophold i Oslo, der fra nu af gjennem
hele hans levetid blev hans egentlige residens. Han
forskjønnede byen ved bygninger og oprettede geistlige stiftelser, ligesom
hans fader og farfader havde forherliget Bergen. Han kaldtes
stundom hertug af Oslo.
Haakon Magnussøns hertugdømme omfattede Oplandene (med
Oslo syssel), Ryfylke og Hjaltland.
Ved et mageskifte blev Bygdø hans eiendom. Hertug Haakon
eiede og den med Bygdø sammenhængende Hengsø (nu
skog-høiden nordenfor den inddæmmede Hengsengen), de to halvøer
Oksenøerne paa Fornebolandet samt Bækkelagets fiskeri. Haakon
tilegnede sig halvøen Akershagen, som siden hans tid var
krongods, til Kristian IV overlod det som byggegrund til Kristiania.
Akershagen var vistnok udmark; det blev en bebygget gaard i
kong Haakons tid, gaarden kaldtes Akersnes.
Kong Erik Magnussøn var hertug Haakons gjæst ved et
prægtigt gilde, som denne gjorde i Oslo jomfru Marias
fødselsdag, den 8de september 1289.
Hertug Haakon var imod den ulykkelige krig, som hans moder,
enkedronning Ingeborg og kong Erik Magnussøn i 1284 førte
med tyskerne, og han stod i opposition til sin myndige mor.
De stormænd, der faldt i unaade hos enkedronningen eller
ikke var tilfreds med regjeringens færd, sluttede sig til hertug
Haakon. Blandt dem var hr. Hallkell Agmundssøn, som i 1286
var hertugens befalingsmand i Oslo. Han var misfornøiet med
Alv Erlingsdøns indflydelse, og Alv stræbte ham efter livet.
Efter dronning Ingeborgs død i 1287 stillede Alv Erlingsson
sig i spidsen for en oprørsflok, som det synes imod hertugen
selv. Herom berettes kun, at der blev sat ild paa byen Oslo,
hvoraf i det mindste en del synes at have været afbrændt, at
Hallkell Agmundssøn, befalingsmanden paa Oslo slot, blev tagen
til fange af Alv jarl og kastet i fængsel, samt derefter mod tro
og love dræbt paa øen Isegran ved indløbet af Glommen. Alv
og alle de, som fulgte ham, bleve lyste utlæge i Norge. Nærmere
beretning om dette overfald mangler. Hertug Haakon skrev
siden et frihedsbrev til staden Lübeck, hvori det heder, at
fiend-skabens rødder, som hidrører fra nogle mennesker, der hverken frygter
Gud eller mennesker, nu fra grunden af er bortskaarne, og at
der i fremtiden for alle gudfrygtige og ærlige mænd, der i fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
