Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
KRISTIANIA BY.
Haakon V’s dronning Eufemia af Arnstein, hvem han egtede
i 1299, var datterdatter af fyrst Vitslav.
Hertug Erik forstod i den korte tid at gjøre et dybt indtryk
paa damerne ved hoffet, særlig paa den sværmeriske dronning
Eufemia, som i ham saa det ideal, hun havde læst sig til i franske
ridderromaner, medens han i virkeligheden var en træsk politisk
intrigant. Svensk kom paa mode, og dronningen lod for sin
vordende svigersøn oversætte de saakaldte Eufemiaviser paa svensk.
Til hertug Erik og hans giftermaalsplaner i Norge og Danmark
er knyttet en række vidtløftige intriger, hvilke her kun kan
omtales, forsaavidt de staar i forbindelse med Oslos historie.
Imellem den svenske kong Byrge Magnusson og hans to
brødre hertugerne Erik og Valdemar udbrød der strid; i 1306
tog hertugerne sin broder kongen til fange og holdt ham fangen,
indtil han i 1308 indgik paa et ydmygende forlig. Erik, Haakon
V’s vordende svigersøn, indfandt sig 14de februar 1307 i Oslo
og flk kongen til at yde ham hjælp, men i 1308 kom det til et
brud mellem kong Haakon og den intrigante hertug Erik. Kong
Haakon sluttede da traktat med den danske konge Erik Menved,
der havde ligget i krig med de to hertuger. Iblandt de der trufne
aftaler var og den, at kong Haakon skulde give sin datter
Ingeborg til kong Byrges søn, junker Magnus. Det var den
samme Ingeborg, som i en alder af 2 aar var lovet til hertug Erik.
I 1308 gjorde hertug Erik et indfald i Norge. Da der var
blevet frost, og isen havde lagt sig paa vandene, samlede han i
hast en krigsmagt, brød i december 1308 ind i Norge og
standsede ikke, før han kom til Oslo. Misfornøiede norske høvdinger
var med, hvad enten de nu først sluttede sig til ham eller havde
opsøgt ham i Sverige. I Oslo synes man ikke at have været
forberedt paa hans ankomst, saa at byen med lethed faldt i hans
hænder. Vistnok afkastede nordmændene, som der siges, en bro
for at standse hans fremtrængen, men uden at det nyttede stort;
det er vanskeligt at paavise, hvilken bro dette skulde være, som
de afkastede, før hertugen naaede Oslo; maaske menes broen ved
Foss, der endnu var den nederste og saaledes nærmeste
overgang, man havde over Frysja eller Akerselven; det er rimeligt,
at de i Oslo liggende stridsmænd, der ikke følte sig
mand-sterke nok til at oppebie Eriks angreb, afbrød denne bro,
idet de ilede over til den anden side for at kaste sig ind i
Akershus slot. Thi dette forsvarede sig, saa at Erik formelig
maatte beleire det. Imidlertid herjede han Oslo herred og
brandskattede byen, som maatte udrede store kontribntioner. «Det
kjende de, saa længe Norge staar,» siger en svensk rimkrønike,
«at hertug Erik var der; det tykkes dem end, som om han for
der»; han lagde sig for Akershus uden at bryde sig om, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
