Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
307
kongen sagde; han gjorde riddere og holdt prægtigt hof uden at
ræddes det mindste for nordmændene; stadens indbyggere maatte
gjøre, hvad han bød, der var ikke andet for, thi slottet og byen
adskiltes kun ved en liden sjøvik; staden var da rig.
Beleiringen af Akershus varede til ind i julen 1308, uden
at hertugen kunde indtage borgen. Han faldt i en alvorlig
sygdom, der synes at have truet hans liv. Han overstod vel
sygdommen, men han blev dog ikke paa længere tid fuldkommen
rask. Bønderne i flere landskaber omkring Oslo greb til vaaben
for at jage de ubudne gjæster bort. Paa et sted siges der, at
det var lidungerne eller indbyggerne af Lier ved Drammen, som
reiste sig mod de svenske, paa et andet sted, at det var
optændingerne; dette er vel at forklare saaledes, at bønderne fra
Ringerike (med Modum o. s. v.), der hørte til Oplandene, og de
i Lier forenede sig og drog ind til Oslo, de sidste i spidsen.
Den hele bondehær skal have været 3 000 mand sterk, et for de
tider betydeligt antal. Det kaldes ogsaa af den svenske
rimkrønikeforfatter «en diger skare». Da de svenske i Oslo eller
rettere tyskerne, thi den største del af den svenske hær bestod
vel af Eriks tyske ryttere, flk høre, at de nærmede sig, steg de
tilhest og skyndte sig imod dem. Bønderne var da netop komne
over broen ved Nedre Foss. Det var midt i julen; maaske gjorde
de regning paa, at de svenske under julelystigheden ikke holdt
saa nøie udkig, især da hertugen var upasselig; det synes nær
at have lykkes dem at komme ubemærket til byen, siden de
allerede, førend de svenske mødte dem, havde naaet saa langt.
Her blev der nu et heftigt og blodigt slag, hvis udfald dog
beskrives noget forskjellig af de to forfattere, der har efterladt
os en beretning derom, den islandske annalist og den svenske
rimkrønikeskriver.
I den islandske annal heder det, at der faldt ikke fuldt tredive
af nordmændene, men at man ikke vidste nøie, hvor mange der
faldt af svenske, og at hertugen flygtede til Sverige. Den svenske
rimkrønike siger, at nordmændene faldt som græs for bondens
at man lagde dem i dynger, og at de, som ønskede at
frelse sit liv, flygtede. De svenske tog mange fanger. Med
fangerne synes det at have havt sin rigtighed, og at de uøvede
bønder kom til kort i en kamp mod, hvad man kunde kalde
regulære tropper, var høist rimeligt; alligevel synes de at have
kjæmpet meget tappert, og selv den svenske forfatter erkjender,
«at ingen bør give dem last; de havde gjerne verget sit land,
og om det gik dem uheldig, saa var det ikke deres skyld». Da
det er sikkert, at hertugen ikke længe efter forlod byen, har man
dog al grund til at tro, at kampen med bønderne har været saa
haard, at hertugen ikke vilde oppebie et nyt angreb, og at hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
