Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
KRISTIANIA BY.
Hun døde den 1ste mai 1312, uvist om i Bergen eller Oslo.
Det er tydeligt nok, at hun maa have taget den ivrigste del i
forberedelserne til det dobbelte bryllup, og navnlig været betænkt
paa, at hendes yndlingsfornøielse, forelæsning af en ny fransk
roman, ikke skulde savnes; thi det fortælles udtrykkelig, at hun
kun lidt før sin død lod «Flores og Blanzeflor» oversætte paa
svensk.
Af Eufemiaviserne er der tre: Ivan Lejonridderen, oversat
fra fransk i 1303, efter hertug Eriks første forlovelse med
Ingeborg, videre Fredrik af Normandie, oversat 1308, da der var
udsigt til en god forstaaelse mellem kong Haakon og hertug Erik.
Flores og Blanzeflor oversattes i 1312.
Kong Haakons datter Ingeborg var ved giftermaalet i 1312
endnu kun 11 aar gammel, og Tngeborg, kong Erik Præstehaders
datter, 15; de fulgte derfor ikke straks brudgommene til Sverige,
men blev endnu et aars tid hjemme i Norge.
Om sommeren eller rettere ved begyndelsen af høsten 1313
blev de to unge nygifte hertuginder afsendt til sine mænd.
Den unge, neppe 14 aar gamle hertuginde Ingeborg fødte i
april eller mai 1316 sønnen Magnus Erikssøn, enten i Oslo eller
Tønsberg. Ogsaa hertug Valdemar fik en søn, der kaldtes Erik.
Den 10de december 1317 tog kong Byrge sine brødre, de to
hertuger, til fange paa Nyköping slot. De omkom her, efter et
gammelt sagn af sult.
Haakon V døde 8de mai 1319 paa Tønsberghus og blev
begravet i sit kongelige kapel Mariakirken i Oslo.
Kong Haakon kaldte sig selv i flere af de breve, han
udstedte paa latin, den femte, og han blev kaldt saa af
undersaatterne; han fulgte sin faders Magnus Lagerbøters eksempel i
at antage et saadant nummer, hvilket ikke vides at have været
skik og brug før Magnus’s tid. Man finder intet dokument fra
kong Haakon Haakonssøn, hvori denne kalder sig den fjerde.
Han maa af sønnesønnen være regnet som saadan, og Haakon
Sverressøn som Haakon den tredje. Haakon Adelstensfostre maa
have været regnet som den første, men spørgsmaalet er, hvem
der regnedes som den anden, Haakon Thoresfostre eller Haakon
Herdebreid. Det sandsynligste er, at man regnede den sidste,
hvilken Sverre udtrykkelig kaldte sin broder og lod begrave ved
Kristkirken i Bergen, altsammen tegn paa, at han vilde have
ham anerkjendt som legitim konge, og heri fulgte vel ogsaa hans
ætlinger det givne eksempel. Haakon Thoresfostre betragtedes
derimod af Olav Kyrres ætlinger aldrig som retmæssig konge.
Efter sin død i 1319 blev Haakon V dyrket som helgen i
Oslo. Saaledes skjænkede Henrik Krummedike gods til den
hellige Haakons alter i Mariakirken i Oslo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
