Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
313
Grev Porse hvervede for norske penge en hær, som han
førte over til Skaane. Hertuginde Ingeborg, som havde rigsseglet,
anvendte dette til at fremme sin yndlings planer. Hun gav ham
blanketter med det norske rigssegl; tropper blev hvervede, og
pengelaan optagne for den norske rigskasses regning.
Omsider maatte efterretningen om, at man havde havt den
dumdristighed at begynde aabenbar krig i Norges navn, komme
til Norge. Der sendtes budskab om i landet til erkebiskop Eiliv
og de mægtigste mænd om at samle sig i Oslo og overlægge om
de skridt, der nu maatte foretages. Allerede i sidste halvdel af
februar 1323 var de samlede.
Som tilstedeværende nævnes erkebiskop Eiliv fra Nidaros,
biskoperne Hallvard i Hamar, Salomon i Oslo og Jon i Skaalholt,
en norsk dominikaner, som talte latin som sit modersmaal. Blandt
de verdslige herrer nævnes først Erling Vidkunnssøn, den
forhenværende kansler Ivar Olavssøn og mærkesmanden Paal Erikssøn.
Derefter følger navnene paa 40 riddere og hirdmænd, deriblandt
lagmændene i Viken, Oplandene og Oslo, og endelig siges «alle
andre haandgangne mænd» at have været tilstede.
Det store hirdstevne i Oslo lededes af erkebiskop Eiliv.
Mødet gav i et brev en mørk skildring af tilstanden. Det heder,
at der var ikke noget liggendefæ tilovers, endog kongens bordtøi,
hans kostbarheder og det gods, som endnu fandtes i behold, da
Haakon faldt fra, var adspredt og bortskuslet; store gjældsposter
var optagne paa de endnu ikke indkomne kongelige indtægter.
De, der havde fehirdslerne at bestyre, havde ikke det ringeste
mellem hænderne, uden at de med regnskab kunde paavise, til
hvad tarv for riget hver udgift var gjort; de sagde, at de neppe
orkede at holde kongen sømmelig. Freden var harmelig
van-vyrdet, man havde begyndt ufred mod danskekongens rige i
Norges konges navn, men for Knut Porses og hans følgesvendes
skyld. Tunge paalæg og skatter var lagt paa almuen tvert imod
det, der blev svoret paa Haugathing, da Magnus blev taget
til konge. Hans indsegl havde-været meget slet bevaret
indenlands. Udenlands var det, som der sagdes, misbrugt til at leie
soldater og begynde ufred, medens landet selv var blevet plaget
og beskattet.
Saadanne ting og mange andre, som det vilde blive sent at
opregne, var bleven gjort mod kronen og kongedømmets hæder,
men alle mand til aabenbar skade, imod deres vidende, som kong
Haakon satte til de høieste i rigsstyrelsen.
Alle sammen overlod til erkebiskop Eiliv at vælge en
formand, som kongen, riget og thegnerne kunde være bedst tjent med.
Han valgte hr. Erling Vidkunnssøn med alles raad til ret
overbestyrer af fehirdsler, sysler og alle andre forretninger og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
