- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
314

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

KRISTIANIA BY.

at gjenkræve slotte af dem, der havde taget dem under sit vold,
og overhovedet at udføre, hvad der tilhørte den kongelige
værdighed og kronens ret ligesaa fuldt som kongen selv, med rigsraadets
raad og vidende. Dette blev vedtaget paa almindeligt thing i Oslo.

Nörge havde saaledes nu faaet en rigsforstander med fuld
kongelig myndighed med titelen drot-sete. Han forestod i 9 aar
Norges regjering. Indtil 1327 var han i besiddelse af rigsseglet;
men det aar blev det i overensstemmelse med kong Haakons
anordning af 1314 givet til Paal Baardssøn, der blev provst i
Mariakirken, og som blev udnævnt til kansler.

Der var en formelig feide i Norge mellem to partier, i hvilke
stormændene delte sig, de kongeligsindede, med drotseten i spidsen,
og de oppositionelle) under Finn Agmundssøn af Hestbø og Ulv
Saksessøn. Hvad stridighederne egentlig gjaldt, vides ikke sikkert,
men parterne har røvet hverandres gods. Juleaften 1326 blev i
Oslo sluttet et forlig under erkebiskopens mægling, hvorved det
undersøgtes og prøvedes, hvad gods og penge kongen,
hertuginden, drotseten, hendes ombudsmand og deres tilhængere havde
mistet ved hr. Finn Agmundssøn og hans tilhængere og omvendt,
og flere deltagere i feiden dømtes til store gjensidige udbetalinger
i gods eller penge som erstatning.

I Norge havde Magnus Erikssøn omkring 1332 overtaget
regjeringen som myndig.

Magnus Erikssøn egtede i 1335 Blanche (Blanka) af Namur.
Paa hvilket sted bryllupet stod, vides ikke, der er antaget i
Tønsberg eller Baahus.

Nonneklosteret i Oslo var saa rigt paa alskens løsøre, at da
kong Magnus holdt sit bryllup med dronning Blanche, laante han
derfra til festlighederne endel bordtøi (bordbunad), formodentlig
duge, sølvtøi m. m., imod en kjendelse, som det synes baade i
penge og jordegods.

Det kunde og derfor ligge nær at antage, at Magnus Erikssøn
og Blanche af Namur har holdt bryllup i Oslo (1335),
saasom det er rimeligt, at hine sager udlaantes i den by, hvor
bryllupet stod.

I 1322 døde biskop Helge i Oslo, og efterfulgtes af Salomon
Thoraldessøn, korsbroder i Nidaros.

Provst ved Mariakirken i Oslo kansler Paal Baardssøn blev
i 1333 erkebiskop i Trondhjem. Han efterfulgtes som provst af
Erling Gullessøn. Efter ham kom som provst Arne Aslakssøn, der
fra 1345 var kansler.

Da Paal Baardssøn var bleven erkebiskop i 1333, undlod
kongen at udnævne nogen ny kansler. Der reiste sig en
opposition, hvis hovedmænd var den forrige drotsete Erling
Vidkunns-søn og de myndige Hafthorsønner Jon og Sigurd samt Ulv Saksessøn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free