Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
317
1361. Hun havde i 1352 skjænket til Hovedøens kloster sit
arvegods (efter sin moder Eufemia) paa Bygdø ved Oslo med
underliggende Hængsø og Oksenøerne samt Bækkelagets fiskeri, imod at
abbeden skulde stifte et nyt alter. Her skulde der to gange
om ugen holdes messer, den ene for hendes skytshelgen
apostelen Paulus, den anden for alle helgener, og hun selv med alle
hendes skulde ihukommes; paa hendes aartidedag skulde aarlig
ofres en mark sølv paa alteret og en halvpunds vokskjerte skulde
brænde, og munkene skulde have en tønde øl. Endvidere gav
hun til det vordende alter i sjælebod sin hele besætning paa
Bygdø, nemlig 26 kjør foruden okser, heste, faar og svin, 4 læster
korn og alt sit bohave. Hun gav desuden Hovedøens kloster til
bønnehold og sjælehjælp for hende selv 200 mark forngilde.
Kort efter den store mandedød kom en stor brand, 19de
marts 1352, som maa ha været meget voldsom; hele byen med
domkirken og sognekirkerne brændte, alt undtagen «tabernis
maritimis» (skytningsstuerne ved bryggen?).
Der kom snart efter den store mandedød nye landfarsotter,
der vistnok ikke var saa ødelæggende som den store mandedød,
men som dog maa have bidraget til at svække befolkningen.
Saaledes raste i 1360 børnekopperne over hele Norden. At
deres herjinger hertillands maa have været meget betydelige, kan
sluttes deraf, at der hyppig tales om gaver, som blev skjænkede
til kirken under «barnedøden». I sommeren 1371 hjemsøgtes
Norge paany af «en stor mandedød og dræpsot», der muligens
er kommen til Norge fra Østersjøhavnene. Især optraadte den i
Oslo med saa stor voldsomhed, at der i en skrivelse til kong
Haakon VI Magnussøn af 15de august 1371 udtales: «Man har her
intet andet at agte end at bære dødt folk i jorden.»
Magnus Erikssøn og dronning Blanche havde to sønner, Erik
og Haakon; det var i 1343 bestemt, at Erik skulde blivfe konge
i Sverige og Haakon konge i Norge. Magnus Erikssøn omkom i
1374 ved et forlis ved indløbet til Bømmelfjorden. Haakon
Magnussøn, kaldt Haakon den sjette, egtede i 1363 Margrete
Valdemarsdatter.
Det var ikke noget rigt eller fornemt hof, som førtes paa
Akershus i de dage. Den ødelæggende mandedød havde sine
eftervirkninger, og der var krig med de tyske hansestæder. Norges
krone var endog pantsat til et par rige borgere i Stralsund.
Hvor kummerlig tilstanden var paa denne tid, viser et brev fra
Margrete, skrevet fra Akershus og rimeligvis i 1372 til hendes
fraværende mand kong Haakon VI:
«Eder min allerkjæreste herre, hilser jeg Margrete inderlig
med Gud og kundgjør Eder, at jeg lever vel, Gud lade mig høre
det samme fra Eder. Vide maa I, min kjære herre, at jeg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
