- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
318

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

KRISTIANIA BY.

mine tjenere lide stor nød for mad og drikke, saa at hverken
jeg eller de faar vor nødtørft. Derfor beder jeg Eder, min kjære
herre, at I udfinder nogen udvei til, at dette maa kunne bedres,
saa at de, som er hos mig, ikke skulle skilles fra mig for hungers
skyld, og beder jeg Eder, at I skriver til Westfal (vistnok en
tysk kjøbmand i Oslo) om, at han vil borge mig, hvad jeg maatte
forlange og behøve, og sig ham, at I ville betale ham godt for, at
han borger mig. — Endvidere beder jeg, at I tilfredsstiller Hans
myntmester, at han ikke forlader Eders tjeneste, og at han kan
borge mig noget, hvis skibe kunde komme her.» — Resten af
brevet viser yderligere, hvor knapt kongehuset havde det, da der
tales om en mand, som har begaaet drab og altsaa skulde bøde
til kongen, og det paa en saadan maade, at man ser, at
dronningen, der havde faaet løfte paa denne sportel, er yderst
bekymret i den anledning. Og af lignende indhold er et omtrent
samtidigt brev fra en af kongens kancellister.

Imidlertid berettes, rigtignok i et senere skrift, at kong
Haakon VI og dronningen har ladet udvide bygningerne paa
Akershus og indrettet «den store gamle sal» og «Borgestuen» og
til de ældste taarne, «Fuglesang», «Vaagehals» og «Jomfrutaarnet»,
føiet et nyt, «Kanniketaarnet». Men denne beretning er vel
tvilsom, og Akershus bygningshistorie i den ældste tid er endnu
ikke sikkert udredet (se pag. 59).

Biskop Hallvard i Oslo døde 1372. Kapitlet valgte straks
af sin egen midte korsbroderen Jon, ordineret præst, til hans
efterfølger, uvidende eller foregivende uvidenhed om, at paven
havde reserveret sig bispestolens besættelse. Følgen var den
sædvanlige, at paven ved hans ankomst til kurien erklærede
valget ugyldigt, men derimod selv ved provision overdrog ham
bispestolen. Jon kom formodentlig først i det følgende aar,
1373, tilbage til sit sæde, som han nu beklædte i henved
15 aar.

I aaret 1379 rammedes Oslo atter af en ildebrand. Denne
maa have været stor, da provsten, hr. Henrik Henrikssøn, i et
brev af 28de september 1383 ytrede derom «at byen nu for
fire aar siden afbrændte». Blandt de gaarde, som fortæredes, var
de tyske skomageres gaard, ligesaa den saakaldte «Hjalparegaard».
Det maa være den sydligste del af byen, nærmest elven, som
blev lagt i aske.

I 1375 døde dronning Margretes fader kong Valdemar
Atterdag i Danmark, og det norske kongepars lille søn Olav, født 1370,
blev sin morfaders eftermand. Margrete forlod nu Norge for at
være sønnens formynderske i Danmark og kom siden kun enkelte
gange til Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free