Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
319
Kong Haakon VI forblev i Norge, men døde allerede 1380,
kun 40 aar gammel.
Efter en engelsk munks optegnelser faldt kong Haakon
engang i et baghold og fik ulivssaar. Hvorledes det end forholder
sig hermed, døde han ialfald i Oslo.
Han blev begravet i Mariakirken i Oslo, i Helligkorses kapel
i koret. Her lod siden ridderen Jon Martinssøn sit skjold og
sin hjelm ophænge over sin forrige herres grav.
Margrete stadfæstede lite januar 1381 paa Akershus, «med
rigets raads samtykke og i sin søns navn, alle de rettigheder og
privilegier, som Mariakirken i Oslo hidtil havde nydt, indtil Gud
af sin naade forundte hende, at hendes kjære søn kong Olav
selv kom».
Den unge kong Olav Haakonssøn kom kun faa gange til
Norge og døde allerede den 3dje august 1387 i Falsterbo i Skaane.
Oslo fra dronning Margretes valg til Kristian II’s komme.
Med Olav, Haakon VI’s søn, var kongeslægten i Norge uddød.
Der opstod da det vigtige spørgsmaal, hvem der skulde være
tronfølger. Kongedømmet i Norge var arveligt, medens
kongedømmet i Sverige og Danmark besattes ved et valg, hvor der
dog toges visse hensyn til arveretten.
Efter den private arvegang var nærmest berettiget til tronen
kong Albrecht af Sverige, der var søn af Magnus Erikssøns søster
Eufemia. Hans fordring paa kongedømmet i Norge hævdedes af
hans mecklenburgske landsmænd; thi da vitalianerne i 1393
indtog Bergen, lod de her biskopen, lagmanden og de fornemste
borgere sverge kong Albrecht troskab som Norges konge; de
islandske annaler siger udtrykkelig, at røverne «krævede hele
Norge for kong Albrecht». Heri havde de ikke saa meget uret.
Ved et møde i Oslo i februar 1388 blev kongedømmet i
Norge for første gang i aarhundreder besat ved valg, og dette
valg fik betydning for Norges historie i aarhundreder.
Dronning Margrete, den afdøde kong Olavs moder, kom i
slutningen af januar 1388 til Oslo. Hun nedstammede ikke fra den
norske kongeæt og havde saaledes efter loven ingen adkomst til
Norges trone.
Imidlertid var den nye erkebiskop Vinald Henrikssøn, der havde
været i Rom, reist hjem til Norge og havde om høsten 1387
forberedt stemningen for hende. Erkebispen, der endnu ikke var
kommet til Nidaros paa hjemreisen fra Rom, valgte Oslo, hvor
regjeringens sæde var, til mødested for et valgrigsmøde.
Dette møde blev holdt i Oslo i februar 1388, og dronning
Margrete va» tilstede. Efter landsloven skulde saadant rigsmøde
holdes i Nidaros og bestaa af biskoper og abbeder, hirdstyrere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
