Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
KRISTIANIA BY.
hele hirden og 12 bønder fra hvert bispedømme, opnævnt af
vedkommende biskop og sysselmand. Afgjørelsen af kongevalget,
naar kongeætten var uddød, skulde, overensstemmende med den
kanoniske ret, ligge hos den majoritet, hvortil erkebiskopen og
biskoperne sluttede sig. Disse regler blev ikke fulgt. Mødet
blev ikke holdt i Nidaros, men i Oslo, og ingen bønder var
indkaldt. Det var kun et bispe- og hirdmøde, altsaa et udvidet
raadsmøde. Mødet bestod af erkebiskop Vinald, den nye biskop
i Oslo, Øistein Aslakssøn, biskopen i Stavanger, Olav Brand, Sigurd
i Hamar og den nyudnævnte biskop i Grønland, Henrik, en dansk
mand, som aldrig kom til sit bispesæde; derimod udeblev den
danskfødte biskop Jakob i Bergen. Alle disse prælater var
dronningens trofaste tilhængere. Det samme var tilfælde med
kansleren Henrik Henrikssøn, som og var tilstede.
Paa mødet i 1388 blev Margrete valgt 2den februar og en
erklæring om arveretten efter heudes død gaves 16de februar.
Margrete fik saaledes kongemagten ikke ved arv, men ved valg;
kongevalg forudsatte efter norsk lov, at der ikke fandtes nogen
arveberettiget. Da valget skulde begrundes for alle fraværende,
foretrak man ikke at nævne et ord om kong Albrechts ret eller
mangel paa ret, og man laante udtryk fra det skaanske valgbrev :
Margrete vælges, fordi hun var kong Haakons hustru og kong
Olavs moder, og fordi man altid havde prøvet hendes gunst og
godvilje.
I norsk lov havde man ikke tænkt sig muligheden af, at
valget kunde falde paa en kvinde; man maatte finde et nyt
udtryk for begrebet «regjerende dronning». I det danske valgbrev
kaldtes hun «fuldmægtig frue og husbonde og rigets formynder» ;
i Norge satte man «rigets mægtige frue og rette husbonde» og
udelod ordet «formynder». Man lovede hende paa egne og rigets
vegne al den huldskab og troskab, som man skylder «rigets rette
høvding» (d. e. konge).
Efter valget betragtedes Margrete som konge og hendes
slægtninge som hørende til den nye norske kongeæt. Da Margrete
ikke havde levende børn og aabenbart ikke tænkte paa at gifte
sig igjen (uagtet hun kun var 35 aar gammel), opstilledes hendes
fjernere slægtninge som arvinger.
Hun forelagde rigsraadsmødet i Oslo det spørgsmaal, hvem
der nu var nærmeste arving til Norges trone efter hendes død.
Selv udtalte hun, at hun helst saa, at hendes søstersøn, Albrecht
af Mecklenburg, den yngre, blev konge i Norge. Men raadet
beviste af landsloven, at der ikke kunde blive tale om ham,
fordi han og hans fædrene forældre (o: fader, farbrødre og farfader)
altid havde været mod Norges rige og dets konger; den rette
arving var derimod dronning Margretes ældste søsterdattersøn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
