Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
321
hertug Vartislav af Pommerns søn. Hvis Margrete vilde have
denne slægtning (o: Erik af Pommern, som dog ikke nævnes ved
navn) til konge i sin levetid, og det virkelig skede, skulde hun
dog have fuldmagt til at forestaa riget, saa længe hun selv var
i live. Rigsraadet udstedte herom et aabent brev den 16de
februar 1388.
Til Albrecht af Mecklenburg den yngre, hendes søstersøn,
som var nærmest berettiget, blev der af den nævnte grund ikke
taget hensyn. Brevet forbeholdt som nævnt dronningen at lade
sin arving, Erik af Pommern, tage til konge i levende live.
Ved valget i 1388 havde Norge for første gang siden den
nyere lovgivning foretaget et kongevalg. Denne handling har
været i retslig henseende uregelmæssig; den lovlige arving var
skudt tilside, og man havde brudt med lovens forudsætninger ved
at vælge en kvindelig konge og ved at regne hendes udenlandske
slægtninge som medlemmer af den norske kongeæt. De politiske
begivenheder og stemninger retfærdiggjorde paa en vis
uregelmæssighederne. Dette valg flk stor betydning. Det blev
Margretes verk at nedbryde den indenlandske styrelse; hun gjorde
Norge for en tid til en provins i det nordiske monarki og
vænnede nordmændene af med at have en indenlandsk centralstyrelse.
Erik af Pommern blev hyldet paa Ørething i Trondhjem i
september 1389.
Hanseaterne begjærede efter Haakons død at faa sine norske
privilegier konfirmeret. Dronning Margrete svarede, at dertil
havde hun fuldmagt af rigsraadet, «men hun og rigsraadet mener,
at nu, naar kongen er død, er ogsaa vore privilegier døde»,
meddeler hanserecesserne. De rostockske kjøbmænd i Oslo og
Tønsberg klagede for et hansemøde i Lübeck St. Hans 1381 over, at
de blev «svarligen forurettet og beskattet af fogderne
(sysselmændene) mod den frihed og privilegier, som kongen af
Norge har givet stæderne og kjøbmanden». Herom var breve
sendt til dronningen af Norge og til fogderne sammesteds for at
bede dem, at de lod kjøbmanden nyde sin ret efter privilegierne
og ikke beskattede eller besværede dem ud over disse. Og saa
blev det meddelt stæderne, at fogderne havde sagt: «Kongens
privilegier, givet kjøbmanden, har ingen magt efter kongens død.»
Først efter Kalmarunionen udstedte kong Erik af Pommern
et privilegium, som indskrænkede sig til fornyelse af de ældre
friheder.
I april 1392 holdt Margrete et større raadsmøde i Oslo.
Hovedøiemedet med dette raadsmøde var vistnok at anholde om
hjælp til krigen.
17de juni 1397 blev Erik i Kalmar kronet som konge i alle
tre riger under et.
21 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
