Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
KRISTIANIA BY.
undsætning af Olav Buk. Allerede i august 1438 var oprøret
dæmpet, og saa begyndte straffedommene.
Kong Erik af Pommern opfyldte 3dje september 1439 ønsket
om at udnævne en drotsete, Sigurd Jonssøn, og en kansler, og gav
saaledes efter for kravet paa at oprette en selvstændig regjering
i Norge. Den første reisning under Amund Sigurdssøn havde
grebet sterkt om sig over hele Oslo stift; den havde ledere blandt
adelen, og den stillede de samme nationale og politiske krav
som rigsraaderne selv. Den anden reisning under Halvard
Graa-top var en almuereisning, mere lokal og mere voldsom, og
behandlingen efter nederlaget var streng.
Bergenfårernes kapellan Carsten v. Gheren, der var i Bergen
før 1455, skrev en krønike og fortæller om Amund Sigurdssøn
følgende:
«Anno 1436 blev Amund Sigurdssøn brændt paa «Folgerede»,
da han sagde sig (at være) arving og født konge af Norge. Det
udførte («besteledei) Olav Nilssøn, som da blev foged i Bergen.»
Denne notits er efter G. Storm urigtig, tlii Amund levede
endnu i februar 1437 og maaske endnu i mai 1447.
Efter hr. Svarte-Jöns kom en pommersk adelsmand Olav Buk
som befalingsmand paa Akershus 1438—39, og han gjorde i kong
Eriks interesse et indfald i Sverige.
Erik af Pommern forlod sine riger i 1439 og slog sig ned
paa Gotland, hvor han blev i 10 aar. Danmark og Sverige
opgav ham straks, men det norske rigsraad forblev ham tro i
længere tid.
Men paa et unionsmøde i Lödöse i 1442 valgtes Kristofer
af Bayern til konge.
Af det norske rigsraads medlemmer var mødt frem:
erkebiskop Aslak og bisperne Jens i Oslo, Audun i Stavanger, Olav i
Bergen, Gunnar i Hamar, desuden Gotskalk i Hole og Henning i
Færøerne. Af de verdslige medlemmer nævnes alene drotseten
Sigurd Jonssøn og Hartvig Krummedike-, det heder, at det «menige
rigsens raad i Norge» var tilstede.
Kristofer af Bayern blev kronet i Oslo i 1442. I hans tid
var rostockerne blevet noksaa mægtige i Oslo; de tyske skomagere
fik sine privilegier stadfæstet under kroningen.
Hanseaterne stred for fuld næringsfrihed, rigtignok uden at
ville deltage i borgernes byrder. Borgerne stred for, at tyskernes
handel skulde begrændses til import og engroshandel i
sommer-halvaaret, og at de kun skulde handle med borgerne, ikke med
bønderne. Den indenlandske detaljhandel skulde være borgernes
monopol. Endelig krævede borgerne, at tyskerne skulde deltage
i deres skatter. Det var særlig, naar dette krav reistes, at
tyskerne truede med hansestæderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
