- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
326

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

KRISTIANIA BY.

Under Kristian I og Karl Knutssons kamp om Norge kom
det til sammenstød mellem væbneren Magnus Larenssøn, en
tilhænger af Karl Knutsson, og hr. Hartvig Krummedike, der havde
befalingen over Akershus slot. Hartvig synes henved juletider
1449 at have maattet kaste sig ind paa Akershus, som blev
beleiret. Straks over jul indfandt Karl Knutsson sig i Oslo med
en betydelig hær; men mod borgen og Hartvig formaaede han
dog ikke at udrette noget, og der blev derfor sluttet en
vaaben-stilstand mellem dem, der skulde vare, til et møde i Halmstad
i mai maaned 1450 var kommen istand. Straks efter forlod
Karl Knutsson Norge, og han kom aldrig mere tilbage.

Hartvig Krummedike boede paa Akershus og blev ophøiet
til rigshovmester. Han synes at have staaet sig godt med almuen,
men havde mange uvenner blandt aristokratiet. Navnlig havde
han en fiende i en indvandret svenske, hr. Alv Knutsson («Tre
Roser»), der ved arv fra sin norske moders familie og ved
giftermaal med den rige enke Magnhild Oddsdatter havde erhvervet
magt og rigdom i landet. Kong Kristian I ønskede fremfor alt
at faa sin søn Hans erkjendt som tronfølger, og for at opnaa
dette opofrede han hr. Hartvig, hvem han skyldte meget. Ved
rigsmødet i Skara i Vestergötland i 1458 maatte hr. Hartvig
afstaa til kronen det meste af sine norske eiendomme, træde ud
af rigsraadet og opgive Akershus slot. Vel fik han siden dette
sidste igjen, mén med hans store magt i Norge var det forbi.

Mellem de nærmest følgende befalingsmænd paa Akershus
var biskop Karl Sigurdssøn af Hamar, 1485—87, søn af fru
Magnhild og en oplandsk væbner, Sigurd af Grefsheim. Bispen
synes mere at have interesseret sig for verdslige anliggender end
for sit stifts. Han døde i 1487, og hans efterfølger paa Akershus
var den unge Henrik Krummedike, som i 1489 forflyttedes til
Baahus.-

Befalingsmand paa Akershus blev i 1489—97 atter en søn
af fru Magnhild, hr. Odd Alvssøn, ældste søn af Alv Knutssøn,
hvem Magnhild havde egtet.

• Fiendskabet mellem fædrene hr. Hartvig og hr. Alv var
nedarvet paa sønnerne Henrik Krummedike og Odd Alvssøn samt hans
yngre broder Knut Alvssøn, der efter hr. Odds tidlige død
(i 1497) blev hans eftermand paa Akershus 1498—99; tre sønner
af Magnhild Oddsdatter, nemlig Karl Sigurdssøn, Odd Alvssøn
og Knut Alvssøn, havde saaledes i løbet af kort tid indehavt
Akershus.

Hr. Knut Alvssøn, som var en rig godsbesidder, har man
villet gjøre til norsk patriot og forkjæmper for Norges
selvstændighed. Som søn af en svenskfødt fader og første gang gift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free