Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
327
med en svensk dame af kong Karl Knutssons slægt var han
fuldt saa meget svensk som norsk.
Af almuen var hr. Knut ikke afholdt.
I hans len udbrød en bondeopstand først i Eidsvold og Nes
paa Romerike, hvor bønderne var blevne slet behandlet af
fogderne. Fogden paa Romerike, Lasse Skjold, blev dræbt, og
budstikken løb omkring med opmuntring til videre oprør; herved
tilsigtedes neppe frafald fra kongen ; det var den forhadte Knut
det gjaldt. Den mand, hos hvem han havde at søge hjælp, var
hans families uven, Henrik Krummedike paa Raahus. Henrik
Krummedike efterkom ikke anmodningen om hjælp, men det
lykkedes dog Knut Alvssøn at dæmpe oprøret. Nogle hovedmænd
for oprøret henrettedes, men kong Hans afsatte 1499 hr. Knut
fra fæstning og len. Peder Gris blev hans eftermand 1499—1502.
Hr. Knut ansaa Henrik Krummedike som ophavsmand til
sin afskedigelse og vilde hevne sig. I Sverige, hvor kong Hans
omsider havde faaet magten 1497, dannede der sig et parti under
den forrige rigsforstander hr. Sten Sture og marsken hr. Svante
Nilssøn. Hr. Knut, med sin svenske herkomst og sine store
eiendom me i Norge, var en velkommen forbundsfælle. Han drog til
Sverige og deltog i 1501 i frafaldet fra kong Hans, idet han
betragtedes som svensk rigsraad og flk løfte om et svensk len.
I 1501 gjorde han et første indfald i Norge, men det mislykkedes,
thi Henrik Krummedike paa Baahus samt Knuts egen eftermand
Peder Gris og befalingsmanden paa Tønsberghns, Matthias Olssøn,
jagede ham tilbage til Sverige. I 1502 saa det ud til, at Knut
skulde blive heldigere. En anden misfornøiet norsk adelsmand,
Nils Ragnvaldssøn, fik en bevægelse istand i Baahuslen, og Knut
gjorde, atter i spidsen for svenske tropper, et nyt indfald i Norge.
Han kom igjen i besiddelse af Akershus.^ Han havde og det
held at bemægtige sig Tønsberghus. I et sammenstød mistede
Henrik Krummedike sin høire haand.
Hr. Knuts seiersbane flk dog en bråt ende. Under den unge
kongesøn, hertug Kristian (siden kong Kristian II), kom danske
tropper op til Götaelven, og Elfsborg overgav sig. Biskopen af
Roskilde førte skibe og tropper til Oslo, og mellem disse folk
var der ogsaa adskillige soldater, som den unge kong Jakob IV
af Skotland, kong Hans’s søstersøn, havde sendt denne til
undsætning. Henrik Krummedike angreb Akershus. Knut Alvssøn
skrev vistnok endnu den 29de juli 1502 til Sten Sture i Sverige,
at Henrik Krummedikes angreb paa Akershus var afslaaet,
soldaterne slagne og skibene erobrede; men hr. Henrik var snart igjen
paafærde, gjenerobrede Tønsberghus og stod i begyndelsen af
august paany i Oslo. Knut indlod sig da i underhandlinger med
sine fiender. Han flk et leidebrev, hvorefter han skulde trygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
