Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
KRISTIANIA BY.
Fredrik I havde forbundsfæller i Lübeck og andre
hansestæder, der hadede Kristian II.
Lübeckerne overraskede ved Jersø ved Tønsberg fem skibe,
som tilhørte Kristian II, og de blev et let bytte.
Den 27de marts kom flaaden til Oslo og Akershus paa
2 sjømil nær. Men indenfor laa isen, og flaadens stilling
udenfor Nesodlandet var ikke uden fare, da skibene ikke kunde kaste
anker, men maatte drive; kom der storm, var skibene meget
udsatte. Hertil kom, at smaa streifpartier, udsendt fra kong
Kristians hær, i ly af skjærene og øerne i fjordens indre del, fyrede
paa ishuggerne med sine hagebøsser, et vaaben, som nylig var
kommet i brug. 2den paaskedag (lste april) udspandt sig paa
isen en kamp, hvorved mange faldt. • I de følgende dage fortsattes
kampen.
Natten mellem 2den og 3dje paaskedag kom der bud ud
til skibene fra Mogens Gyldenstjerne, at han snarest mulig
maatte faa folk, ammunition og en trommeslager. Budet tog veien
forbi flere øer, deriblandt Hovedøen, som kong Kristians folk
maa have besat. Med en hvid skjorte over sine klæder lykkedes
det budet at undgaa fiendens opmærksomhed. Da Kristian II’s
folk var drevne bort fra øen og høiderne, sendte Peder Skram
natten mellem 4de og 5te april 30 landseknegte og 6 danske
karle samt en trommeslager over til Akershus. Alle bar hvide
skjorter over sine harnisker, og enhver havde en sæk med kugler
og krudt paa ryggen. De slåp i god behold ind gjennem et
skyde-skaar. Landseknegtene medbragte derhos den besked fra Peder
Skram og Tile Giseler, at isen ikke tillod dem at komme
nærmere. Om fire uger skulde de være der tilbage. Da
undsætningen var kommen ind paa Akershus, tændte Mogens
Gyldenstjerne en blusild, affyrede tre skud og lod trommerne røre.
Snart gik det op for Kristians folk, at slottet havde faaet undsætning.
Tidlig den næste morgen gjorde Mogens Gyldenstjerne
udfald fra Akershus og tilføiede den kongelige leir adskillig skade.
Paa samme tid foretog et halvt snes danske og lübeckere under
anførsel af skipperne Henrik Krak og Joachim Mask landgang paa
Hovedøén, som var bleven forladt af kong Kristians folk. «De fandt
der,» skriver Reimar Kock, den tyske feltpræst, som var
øien-vidne, «et abbedi opført af sterkt tømmer og forsynet med
dobbelte mure og skydehuller. I dette kloster havde kongens folk
sit tilhold; thi munkene var alle flygtede, og abbeden befandt
sig som fange hos hr. Mogens paa slottet. Men forat fienden
ikke skulde have mere gavn af klosteret, ståk vore folk ild paa
det paa fire steder og lod det brænde.» Fra den tid har det
engang mægtige cistercienserkloster paa Hovedøen ligget i ruiner.
Dets smukt tilhugne stene blev i de følgende aarhundreder an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
