Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
KRISTIANIA BY.
dansk-lübeckske hær en manøvre mod broen, og Kristians
landse-knegte, der ventede et angreb fra den kant, ilede straks derhen.
Efter et signalskud fra det danske admiralskib sattes saa om
natten et stort antal baade og pramme ud fra skibene mod
bryggerne og de der liggende norske fartøier. Snart stod sjøboderne
med osloborgernes forraad af smør, øl, talg, huder og skind samt
elleve store, gode fartøier i lys lue.
Om borgerne skriver Reimar Kock: «De hylede og skreg
over sine sjøboders brand, saa det var ynkelig at høre derpaa.»
Forsøg paa at slukke var forgjæves; thi fra skibene aabnedes
der en kanonade mod byen. Selv de gamle landseknegte, der
havde været med ved Pavia og i Roms og Neapels beleiring,
forsikrede, at mage til kanonade havde de aldrig hørt.
Det havde været til liden nytte, at kong Kristian havde
sparet de store oplag, Oslos borgere sad inde med. I de 7—8
maaneder siden opbruddet fra Holland havde landseknegtene
ikke faaet sin sold. Nu begyndte de truende at kræve sit
tilgodehavende. I denne vanskelige stilling søgte kong Kristian at
vinde tid, til den hjælp kunde komme, som var lovet ham fra
udlandet. Han søgte at aabne underhandlinger, idet han
forlangte en vaabenstilstand. Hanseaternes fuldmægtige erklærede
straks, at de var komne for at slaas, ikke for at underhandle.
Brødrene Gyldenstjerne forstod derimod, at en vaabenstilstand
og en underhandling vilde befordre kong Kristians undergang.
Det blev da bestemt, at Mogens Gyldenstjerne og Nils Lykke i
forening med en af landseknegtenes høvdinger og nogle af de
hanseatiske kommissærer skulde begive sig til mødet med kongen.
Sammenkomsten fandt sted den 13de mai udenfor Oslo, vistnok
ved Grønlien under Ekeberg. Her mødte kongen, ledsaget af
erkebiskop Gustaf Trolle og flere af hans landseknegthøvdinger.
Kongen forlangte bl. a. at blive gjenindsat i sine riger, og at
hans leiesoldater skulde faa sin løn. Hertil svarede kong Fredriks
mænd øieblikkelig nei, idet de var komne for at frelse sin
herres land, men ikke for at bortgive noget deraf. Kong Kristian
vilde da nøies med Norge alene, et forlangende, som og mødtes
med afslag. I de følgende dage fortsattes underhandlingerne,
og kongen optraadte her med stor venlighed saavel mod
danskerne som mod lübeckerne. Men kong Fredriks mænd
fastholdt sit standpunkt. «Da,» beder det hos Arild Huitfeldt, hvis
fader Kristofer Huitfeldt var med paa dette tog, «bad kong
Kristian vore sendebud, at de vilde raade ham de bedste raad,
da vilde han dem efterfølge. Da raadede de ham, at han
personlig skulde begive sig til sin farbroder, de tvilede intet paa,
at hans majestæt jo i al tilbørlighed skulde hannem annamme
og forsørge ham med en kristelig, ærlig, fyrstelig underholding,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
