Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
KRISTIANIA BY.
danske og tyske underhandlere en salve. Til gjengjæld fik kong
Kristian om kvelden en ladning fra kanonerne paa slottet, i
leiren og paa skibene. Gyldenstjerne lod kong Kristian høre, at
de ikke brød sig noget om hans skriverier, men han vedblev dog
at sende dem det ene brev efter det andet i ydmyge ordelag.
Underhandlingerne fortsattes i det vide og brede og fra begge
sider med lige liden redelighed. Kong Kristian nødtes
efterhaanden til at modtage de vilkaar, modstanderne vilde unde ham.
Biskop Knut Gyldenstjerne vilde helst have sagen bilagt uden
blodsudgydelse, men de hanseatiske udsendinger erklærede, at
deres fuldmagt gik ud paa at faa kampen afgjort med vaaben,
men ikke ved underhandlinger. De vilde, at kong Kristian
skulde bekjæmpes, til hans hær var nedhugget, og han selv
taget tilfange. I slutningen af juni maaned kom man dog
omsider til enighed om betingelserne for en vaaben stilstand. Kongen
skulde med 200 mand under sikkert leide føres til Kjøbenhavn
eller et andet sted i Danmark for personlig at forhandle med
sin farbroder og det danske rigsraad. Hvis enighed ikke kunde
opnaaes, skulde han føres tilbage til Norge eller til Holland.
Paa reisen nedover og under opholdet i Danmark maatte han
omgaaes dem han vilde, og hans tjenere skulde have adgang
til ham ; dog maatte han forpligte sig til paa ingen maade at
foretage noget, som kunde komme kong Fredrik eller hans lande
og riger til skade. Kong Kristian skulde derimod straks lade
Norge komme kong Fredrik tilhaande i den stand og skikkelse,
hvori landet var ved hans ankomst. Norges menige indbyggere
skulde straks vende tilbage til lydighed mod kong Fredrik, men
de biskoper, riddere og gode mænd, som var gaaet kong Kristian
tilhaande, skulde have ret til, om de vilde, at vedblive sin
troskab mod ham og imidlertid beholde den stilling og værdighed,
de havde havt; men naar saa et endelig forlig mellem kongerne
var sluttet, skulde de atter underkaste sig kong Fredrik. De
tropper, som kong Kristian havde ført til landet, skulde under
frit leide faa vende tilbage til det sted, hvorfra de var komne.
Da de skulde underskrive dokumenterne, var det hele nær
gaaet overstyr. Biskop Knut Gyldenstjerne havde sendt Peder
Skram og junker Wilken Steding til Danmark for at underrette
kong Fredrik om, hvorledes sagerne stod. Nu vendte disse
tilbage til Oslo med bud fra kongen til Knut, at han ikke maatte
underhandle med kong Kristian, men fortsætte fiendtlighederne,
til han blev tvungen til at overgive sig paa naade og unaade.
Men denne besked skal Knut Gyldenstjerne have holdt
hemmelig. Forligskontrakten blev beseglet den 2den juli 1532. Tre
dage efter gik kong Kristian ombord i en hollandsk kravel, han
havde ført med sig til Norge; men dennes besætning var nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
