Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
343
24de marts, men han kunde ikke foretage sig noget, før skytset
kom frem.
Da Tønies Olofsson var kommen for Akershus, begav og
Johan Siggesson sig tilbage derhen, samt en anden svensk afdeling
under Peder Nilsson Gyllenstråle. Beleiringen varede nu mere
end halvanden maaned. Kristian Munk var vel forsynet med
levnetsmidler, medens svenskerne led mangel paa alt.
Erobringen af Akershus ansaa kong Erik for snart
forestaaende, og han opgjorde ogsaa planer for den følgende tid.
Naar Akershus og Bergen var tagne, skulde Johan Siggesson
fuldføre landets erobring. Men snart begyndte kong Erik at frygte
for, at han ikke skulde vinde Akershus. 17de mai 1567 gav
han saa Tønies Olofsson befaling til, at hvis Akershus ikke inden
St. Hans dag havde overgivet sig, skulde han ruinere hele
Akershus og Baahus len og bortføre befolkningen til Sverige. Paa
Oplandene, som han haabede at beholde, skulde man derimod
fare frem med større lempe.
Der sendtes fra Helsingør den 12te mai 1567 en flaade paa
26 fartøier med 6 fænniker tyske landseknegte under rigsmarsken
Frantz Brockenhus og Bjørn Kaas. Den ankrede pinseaften, 17de
mai 1567, ved Hovedøen, hvor tropperne landsattes og slog leir.
Allerede den næste nat gjorde Frantz Brockenhus’s folk landgang
under Ekeberg for at drive svenskerne fra de dominerende stillinger,
de der havde indtaget. Paa samme tid foretoges der ogsaa fra
slottet udfald mod de skanser, som svenskerne havde opkastet mod
slottet. Pinseaften havde ogsaa svenskerne erholdt forsterkninger
ved Anders Sigfridsson Rålamb, der bl. a. havde bragt med sig
6 kanoner grovt skyts, og kampen blev haard baade under
fæstningen og udenfor Oslo. Det alvorligste sammenstød fandt sted
paa høiden eller skraaningen af Ekeberg. Danskernes angreb
sloges tilbage, og de tabte efter en beretning 100, efter en anden
300 mand. De maatte tage flugten udover den bratte
Ekeberg-skraaning og ned mod sjøen, hvor de kastede sig i baadene for
at vende tilbage til Hovedøen. Under paniken blev en af disse
baade saa overfyldt, at den gik rundt, da den var kommen et
stykke nd paa Bjørviken, og hele besætningen omkom. Til minde
om denne dags begivenheder bærer engen under Jomfrubraaten
paa Ekeberg, ret overfor Akershus fæstning, endnu navnet
Svenskesletten.
Anden pinsedag, 19de mai 1567, leveredes der paany en
træfning udenfor Akershus. Svenskerne forsøgte at storme
fæstningen, men uden held, skjønt fæstningen synes at have lidt stor
skade. Et par dage efter kom der under Erik Munk til Hjørne
og Jens Pederssøn til Bro en ny forsterkning, bestaaende af 5
fænniker knegte, som slotsherren paa Bergenhus, Erik Ottessøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
