- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
344

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

KRISTIANIA BY.

Rosenkrans, havde sendt. Disse førte med sig en stor galei og
en del skjærbaade («skjøttebaade», kanonbaade). Udrustningen
var upaaklagelig; men mandskabet var kun daarlig disciplineret.

Da Erik Munk var kommet med hjælp fra Bergen, var
forsvarerne sikre paa at besidde overvægten.

Erik Munk lagde saa langt ind paa Bjørviken, at han kunde
beskyde en skanse, som svenskerne havde opkastet mod
fæstningen, i flanke og ryg, hvorved han anrettede et stort
mandefald, og det fortaltes, at man kunde se blodet løbe ud af
skanserne, ned i løbegravene og ud i sjøen. Efter denne kamp, som
varede i syv timer, sendte svenskerne natten til 22de mai sit
beleiringsskyts hort og ståk ild paa sin leir samt paa de
bygninger, som endnu stod igjen i Oslo. Under denne brand
ødelagdes ogsaa Oslo hospital, og flere af dets syge lemmer omkom
i flammerne.

Beleiringen hævedes og Tønies Olofsson trak sig med hele
sin hær over grændsen ved Magnor bro. Svenskerne trak sig
nordefter «over syv store elve, som de havde paa veien, og
allesteds kastede de broerne af efter dennem, og brændte saa alt for
fod, hvad i veien var, og slog ihjel baade mand og kvinde og
sparte ingen».

Byen Oslo laa nu i grus. Til løn for den offervillighed,
som Oslo bys borgere havde vist, skjænkede kong Fredrik II 15de
april 1567, medens Akershus beleiring endnu varede, byen
skattefrihed for tolv aar. Flere af de borgere, som havde udmerket
sig, blev tilstaaet gaver af gaarde og jordegods. Saaledes erholdt
borgermesteren Olav Glad, der havde været «den tredje mand,
som selv ståk ild paa sin gaard», gaarden Hof i Aker. Men
neppe havde borgerne efter fiendens bortmarsch begyndt at
indrette sig paa de gamle tomter, før der 6te september 1567 udgik
befaling om at flytte byen over paa den anden side af Bjørviken,
hvor den kunde være dækket af fæstningens kanoner. Forslaget
var fremsat af lensherren Kristian Munk, Frantz Brockenhus og
Bjørn Kaas. Borgermestere og raad gjorde indtrængende
forestillinger mod flytningen. Tre rigsraader, Jørgen Lykke, Bjørn
Anderssøn til Stenholt og Kristoffer Valkendorf, som det aar kom
med udstrakt fuldmagt opover til Norge for at holde herredag
1568, hævede kongebudet om flytningen, og borgerne flk blive
boende paa de gamle tomter.

Oslos flytning blev for denne gang afvendt.

Oslo fra syvaarskrigens slutning til anlægget af
Kristiania. I tiden fra syvaarkrigens slutning 1570 til anlægget af
Kristiania 1624 havde Oslo en opgangsperiode. En kjøbmands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free