- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
353

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

353

Før denne ildebrand havde Kristian IV tænkt paa at flytte
byen, og nye byggeforetagender i Oslo skulde forbydes. Kongen
var vaaren 1624 en kort tid paa Akershus slot efter at have
besøgt sølvfundel ved det senere anlagte Kongsberg. Da
efterretningen om Oslos brand kom, besluttede han at flytte
byen over paa den anden side af Bjørviken, og efter nogle ugers
forløb kom kongen 24de september 1624 atter til Norge for at
lede anlægget.

Da Oslo borgere hørte, at kongen vilde flytte deres by, blev
de fortvilede. Da kongen paalagde dem at bygge paa den anden
side af Bjørviken, forsøgte borgermestre og raad i et bønskrift
af 20de september 1624 at bevæge kongen til at tage sin
beslutning tilbage. De omtalte først, at de var fattige, siden at gåterne,
de murede kjeldere samt bolverker og brygger var i behold; de
vilde tabe meget, naar alt dette blev værdiløst; de vilde gjøre
gåterne større og bredere, anlægge almenninger m. m., de
forpligtede sig til selv at ødelægge staden, saafremt der var grund
til at frygte, at Oslo vilde blive et støttepunkt ved et fiendtligt
angreb paa Akershus. Denne forestilling nyttede ikke.

Kristian IV var tilstede ved reguleringen af byen paa
Akersneset, eller som det heder i hans kalender: «27de sept. Var
H. M. geskjæftig med at stikke den nye kjøbstad af udenfor
Aggershuus. 28de sept. Fuldendte H. M. fundationen paa byen
og blev den kaldt Christiania.»

Navnet Christiania forekommer i et reskript af 4de oktober
1624, som kongen inden sin bortreise udstedte til Norges
statholder.

Paa Oslo ladegaards grund er fundet to tilhuggede stene,
paa hvilke der staar: Die. 27. Septembris. Anno. 1624. Fundata.
Hæc. Civitas. Christiania. (27de september i aaret 1624
grundlagdes denne Christiania by). Stenene, som sandsynligvis har
siddet i indkjørselsporten i Kongens gate, Store Voldport, er
indlemmet i samlingerne for det gamle Kristiania.

Borgerne i Oslo bad i en ny forestilling af 29de september
om, at de brandlidte maatte faa skattefrihed i nogen tid, hvilket
i nogen grad blev dem indrømmet.

Den strækning, hvorpaa Kristiania blev anlagt, kaldtes i kong
Sverres tid Akershagen.

Akershagen strakte sig ud til det ytterste nes, og indover
gik den til Akerselvens munding.

Den gamle Akershage har vistnok strakt sig fra Piperviken
i vest, til Hammersborg i nord og til Fjerdingen i øst.
Akershagen har i det 13de aarhundrede ligget som udhavn til
Aker-gaardene (det vil sige til Nonneklosteret); klosteret eiede omkring
aar 1300 ikke blot begge gaarde «Aker», men ogsaa en gaard

23 — Kristiania by. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free