Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
KRISTIANIA BY.
ved elvens munding «Aaros» og fiskeretten i Frysja indtil den
nederste fos; allerede da havde det erhvervet sig Kvernefossene
ved «Haugen» (nu Schulzehaugen) og «Fo♂ew» (nu Vøien).
Akershagen eller halvøen mellem Piperviken og Akerselven
var som et nes; Piperviken gik dengang længere op i landet
(omtrent til Kjeld Stubs gate) og Akerselvens munding i
Bjør-viken var høiere oppe, omtrent hvor nu Vaterlands bro er;
Akershagen har vistnok været havnegange for gaarden Aker eller
de to Akergaarde.
Akershagen nævnes flere gange i Sverres saga og Haakon
Haakonssøns saga paa en saadan maade, at den dengang betegnes
som ubygget land. ,
Men paa Kristian IV’s tid var der i Akershagen blevet en
gaard, som hed Akersnes, og benævnelsen Akershagen forsvinder.
Efter aar 1325 forekommer ikke længer navnet Akershagen;
det er ikke helt korrekt, naar det heder, at Kristian IV bestemte, at
byen Oslo skulde flyttes til et lige ved Akershus fæstning
liggende terræn, Akershagen kaldet.
Kongsgaarden «Akersnes» nævnes i et brev af 22de juni
1300. I et privilegiebrev for Mariakirken i Oslo, siger kong
Haakon, at det skal udstedes i to eksemplarer, det ene skal ligge
i Akersnese, det andet i selve Mariakirken. Her var da maaske
en bebygget gaard. Ordene l Akersnese maa da oversættes «paa
gaarden Akersnes».
Denne kongelige gaard Akersnes, som nævnes aar 1300,
blev, efterat Akershus slot var bygget, slottets avlsgaard eller
«ladegaard». Den middelalderlige ladegaard ved Akershus, som
kjendes fra 1487 og 1528, er ikke Bygdø; thi denne ø blev af
kong Haakon V’s datter Ingeborg givet tilbage til klosteret paa
Hovedøen (1352) og blev sekulariseret i 1532 og først da lagt
under slottets ladegaard som «Ladegaardsø». Ladegaarden er
heller ikke Oslo ladegaard, thi denne rar dengang bispegaard
og blev først i 1627 lagt under Akershus; det var heller ikke
gaarden Aker («Store Aker»), thi denne blev først i 1602 lagt
til slottet.
Ladegaarden paa den tidligere Akershage er vistnok
kongsgaarden Akersnes. Slotsherren havde efter breve fra 1487 holdt
en besætning paa Akershus af 24 voksne kjør, 21 kviger o. s. v.,
saa der var paa ladegaarden drevet et større gaardsbrug.
Slottets enge eller «slotsmarken» har omfattet den slotsmark,
som i 1624 udlagdes til den nye by.
Akersnes har maaske havt sin brygge nær krydset af Kongens
gate og Toldbodgaten (ved den nuværende Centralbank). Ved
udgravning i 1897 af grunden til nr. 12 i Kongens gate stødte
man paa en gammel brygge. Den laa ved siden af Centralbanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
