Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
KRISTIANIA BY.
et slags udenverk om Akershus. Bygningerne i byen skulde være
af mur.
Der var paa den tid et spændt forhold til Sverige. Derfor
skulde borgerne snarest mulig bygge, saa de kunde flytte ind
allerede til første paaske. Arbeidet med byens volde skulde
straks til foraaret sættes i verk.
Kristianias ældste grændser skulde dannes af voldene, hvi»
linjer blev trukket meget snevert.
Allerede i 1625 gik hollænderen Kornelius Flint i gang med
befæstningsarbeiderne, som vistnok paa det nærmeste var færdige
i 1633. Voldene strakte sig da fra Piperviksbakken langs den
bratte skrænt mod Piperviken til Sverdfegerbakken (ved den
nuværende Storthingsbygning) og gik derfra langs nordsiden af den
nuværende Karl Johans gate ned mod sjøen, som dengang naaede
op til den vestlige husrække af Dronningens gate. Voldgaterne
bærer endnu navn efter de gamle volde. Paa flere steder var
disse volde yderligere befæstede med bastioner og grave, af hvilke
nogle forsynedes med vand fra det paa det nuværende Stortorv
liggende tjern. Byen havde i det første halve aarhundrede af
sin tilværelse seks langgater og tre tverstræder.
Kristiania arvede Oslo bys privilegier efter kongebrev af
5te mai 1625. De første, særskilt for Kristiania udfærdigede
privilegier er givne 29de juli 1632, stadfæstede ved flere senere
reskripter og endelig cconfirmerede og forbedrede» ved reskript
af 26de september 1749.
Fra den første tid af var Bragernes i kommunal henseende
underlagt Kristiania og havde fælles magistrat med samme. Denne
forbindelse hævedes ved forordning af Ilte august 1797 og
reskript af 13de juni 1800. Fællesskabet i kommunal-økonomisk
henseende var da allerede forlængst ophørt. Ogsaa ladestederne
Drøbak, Son og Hølen var forsaavidt underlagte Kristiania, som
de lige til 1842 deltog i denne bys skatter. Det samme gjaldt
i den første tid efter byens anlæg ogsaa Moss.
Ogsaa de, som ingen skade ved branden havde lidt, skulde
inden paaske 1625 flytte ind fra Oslo til Kristiania; enhver, som
vilde bygge, flk fri grund; hvis han var brandlidt, flk han fire
aars frihed for «told, skat og anden kongelig tynge».
Skattefriheden forlængedes senere for to aar. Indflyttere flk samme
frihed for et aar. Borgerskabet flk store rettigheder til handelen
med bønderne, som lige op til Dovre kun maatte handle med
denne by, og byens handelsomraade langs kysten gik fra Baahus
til Aaensire. Herfra gik dog mindre handelsomraader, der var
tilstaaet mellemliggende smaabyer. Der kom paabud om, at
indbyggerne i ladestederne Bragernes, Moss og Son skulde tage
borgerskab i Kristiania; de skulde med hustruer og børn flytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
