Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
363
ulovlige handel skulde afskaffes. Det lykkedes dog ikke Oslo
borgerskab at knække Bragernes.
Da Oslo afløstes af Kristiania, fortsattes striden ligesom før.
Et kongebrev af 4de oktober 1624 bestemte, at ingen borger
maatte bosætte sig paa Bragernes, medens de kunde reise derhen
for at handle. Denne bestemmelse blev fornyet i Kristianias
privilegier af 29de juli 1632, der bestemte, at alle borgere paa
Bragernes og Moss skulde flytte til Kristiania; at ingen maatte
nedsætte sig paa Strømsø og Kopervik i Drammen, hvor al
haand-tering skulde være afskaffet. Trods kongebud gik handelen sin
gang, og allerede i 1636 maatte disse haarde bestemmelser
formildes noget for Bragernes. Ved aarhundredets midte var
Bragernes som Son nærmest betragtede som et slags annekser til
Kristiania, til hvis udgifter de ofte maatte yde klækkelige bidrag,
da indbyggerne der maatte erhverve borgerskab i Kristiania.
De første tiaar efter anlægget af byen bragte nogen
fremgang for Kristiania, men der var mange afbrydelser og talrige
hindringer. Henimod det 17de aarhundredes midte var endnu
ikke trælasthandelen kommet sig op. Borgerskabet havde
vanskeligheder. Fredrikstads borgere søgte med held at trænge Kristiania
tilside i handelen paa Oplandene. I 1628 havde de faaet ret til
at handle paa Solør og Østerdalen, og nu søgte de at udstrække
denne sin ret ogsaa til Mjøsen, Hedemarken og Gudbrandsdalen.
Bønderne i flere af disse egne reiste til Fredrikstad med sine
varer, fordi de der fik dem bedre betalt.
Mange overtraadte byens privilegier eller hjalp andre dertil
for egen fordels skyld. Fra gammel tid af havde det været tilladt
fremmede kjøbmænd at staa ude med sine varer i 14 dage i
tiden fra korsmesse om vaaren til korsmesse om høsten. Dog
skulde varerne ikke sælges til andre end byens borgere, og kun
i større partier («halve eller hele stykker»). Naar deres tid var
ude, skulde de straks reise bort med varerne. Men istedet pleiede
de fremmede at gjemme sig «i sjøboder, kamre, vinkler eller
vraaer», hvorfra de ofte hele sommeren solgte sit gods i smaat.
Øvrighedens kontrol var slåp.
Adskillige adelsmænd og andre flygtede til Kristiania fra
Jylland af frygt for de keiser lige tropper efter Kristian IV’s
nederlag i trediveaarskrigen. Blandt disse var sjøhelten Nils
Juels forældre; under dette ophold fødtes Nils Juel i Kristiania
8de mai 1629.
I 1640 kom hid en ung hollandsk kunstner, Albert van
Eiver-dingen († 1675), som gjorde studier af den norske natur. Det
var et skibbrud, der havde bragt ham hid; han tegnede mange
skisser herfra, og hans discipel Gerard Ederna fra Frisland kom
siden ogsaa her til landet for at gjøre studier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
