Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
KRISTIANIA BY.
ikke andet end en leilighed for undersaatterne til at forebringe
klager og andragender for kongen.
Naar en konge eller tronfølger skulde hyldes, var der store
høitideligheder. Hyldninger indtraf efter Kristianias anlæg
3 gange, 1648 (Fredrik III’s kongehyldning), 1656 (Kristian V’s
tronfølgerhyldning) og 1661 (den norske arve- og enevoldshyldning).
Fredrik III kom den 13de august 1648 til Akershus med
4 linjeskibe og 2 fregatter. Dronningen, Sofie Amalie, fulgte med.
Rigsraadet indkaldte til hyldningen alle adelsmænd, biskoper
og lagmænd, to kanniker fra hvert kapitel, provsten og to præster
fra hver skibrede, en borgermester og to raadmænd fra hver
kjøbstad samt to lagrettemænd og to embedsmænd fra hvert
præstegjeld til møde i Kristiania 1648.
Det var en talrig forsamling, som i august samledes i
Kristiania. Ved festmaaltidet bevertedes 1000 personer. Dens
medlemmer maa have havt vanskeligheder med at faa husrum,
men fordringerne i saa henseende har vistnok været smaa.
De fire store orlogsskibe og to fregatter kastede anker
udenfor Akershus 13de august, efterat kongen var modtaget af
Hannibal Sehested og hans hustru, frøken Kristina, omtrent ved
Drøbak. De kongelige personer gik iland under en salnt af 450
skud og modtoges af biskop, lagmand, borgermester og raad samt
byens geistlighed og fornemste borgere, medens borgerskabet
paraderede. De følgende dage anvendtes til udflugter i omegnen,
til Gamlebyen, Sagene, Hovedøen og Bærums jernverk. Hver
gang kongen drog ud eller ind paa Akershus slot, løsnedes
mangfoldige skud.
Til hyldningsfestlighederne havde statholderen Hannibal
Sehested hævet 31 535 rdlr. paa toldstederne i Akershus len, og
derhos paalagt almuen i lenet saakaldte frivillige ydelser, som
faar, lam, kalve, svin, høns Og æg. Alene af faar og lam
leveredes 425.
Hoitideligheden foregik paa Hovedtangen nedenfor Akershus;
her var opført et «meget skjønt og herligt palads», forsynet med
krone og vaaben med «tvende løver», udskaaret i lindetræ.
Det fløiel og klæde, hvormed paladset eller tribunen var
beklædt, var paa grund af sorgen over den afdøde konge sort; i
hvert af hjørnerne vaiede en silkestandart, og forøvrigt var det
forsynet med bænke, stole, trapper og rækverk samt omgivet af
et stakit. Udenfor dette sidste stod der endnu et kompani
pike-nerer, der skulde holde den paatrængende folkehob tilbage og
af verge dens «modvillige og ubeskedne indfald». Nord for
paladset stod byens borgerskab i gevær og «vel udstafferet»; i
vest stod to kompanier af Akershusiske, regimente, som var
ind-kommanderet til tjeneste under -hyldningen, og i øst stod slottets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
