Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
371
lille garnison. I den jordvold, der dengang adskilte byen fra
Hovedtangen, var der for ledigheden opført en hvælvet port, der
bl. a. var rigt udstyret med forgylding.
Veien fra Akershus slot og til den ytterste port
tilbagelagde kongen i en med sort betrukken vogn, og han gik derfra videre
tilfods under en tronhimmel af sort fløiel, der blev baaret af
S fornemme adelsmænd. Da kongen var kommen op paa
hyld-ningstribunen, holdt disse fremdeles tronhimmelen over hans hoved.
Hannibal Sehested holdt en tale. Derpaa aflagde statholderen
sin ed ; oversekretæren, Otte Krag, førte saa stænderne frem for
kongen for at aflægge hyldningseden, først adelen, saa biskoper,
lagmænd og kapitlernes deputerede, derefter præsteskabet,
borgerstanden og endelig bønderne. Efterhvert som disse kom op paa
tribunen, faldt de paa knæ paa dertil indrettede skamler og
aflagde eden, der blev dem forelæst af kansler Sehested, hvorpaa
kongen rakte alle undtagen bønderne sin haand.
Da Fredrik III var hyldet som Norges konge, løsnede
soldater og borgere sine geværer, og en salut paa 800 skud gaves
af slottets og orlogsskibenes kanoner. Ifølge gammel skik blev
forhøiningen eller paladset efter hyldningen givet til pris for
tilskuerne, og der opstod straks en kamp om fløielen, klædet, silken,
standarterne o. s. v. Før kongen var kommet paa slottet igjen,
var alting borte.
Samme dag kl. 4 holdtes gjæstebud for omtrent 1000
personer. Paa slottet var der ikke plads til saa mange, og man
maatte tage raadhuset (senere den tekniske forenings lokale) og
to borgerhuse til hjælp. Gjæsterne flk 9 retter mad, godt øl og
fine vine. Der var 1647 ituslaaede vin- og ølglas. Om aftenen
afbrændtes et fyrverkeri, der var arrangeret af en tysk kunstner
ved navn Filip Geyfuss. Efter hyldningen var kongen sterkt
optaget med at fatte resolutioner i anledning af de mange
andragender, som strømmede ind.
Kongen forlod 2den september 1648 Kristiania og reiste over
Drøbak til Bragernes og videre til Hannibal Sehesteds gaard Sem
paa Eker. Derfra besøgte han Kongsberg sølvverk, og den 6te
september gik han ombord paa flaaden ved Bastø.
Spørgsmaalet, om kongen skulde bære den norske krone i
kraft af sin arveret eller som den, der var valgt af det danske
rigsraad, havde ikke fundet sin afgjørelse og vedblev at staa
uafgjort, som før hyldningen.
Kongen gav ved denne leilighed Kristiania tre aars frihed
for ind- og udførselstold, og han skjænkede en sum penge til et
vaisenhus i Kristiania, hvilket dog først langt senere kom istand.
Biskop i Oslo stift var fra 1646 til 1664 Henning Stockfleth
fra Haderslev; efter ham fulgte trønderen dr. Hans Kosing, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
