Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
KRISTIANIA BY.
Under pestens herjinger blev Krist kirkegaard anlagt lige ved’
den lille tarvelige korskirke af træ, Kristi kirke, som var bygget
i 1626 og lige til 1639 var byens eneste sognekirke. Den
benyttedes senere som gravkapel, men blev nedrevet omkring midten
af det 18de aarhundrede.
Det hændte, at optil 23 pestlig begravedes paa en dag. •
Stiftsprovst Weggerløf klaget sterkt over begravelsespladsene. Lig,
hvis kjød ikke var raadnet, maatte ofte kastes op for at skaffe
plads til andre lig. Han kastede muld paa kister, hvor der ikke
var 2 fod jord over kisten.
Byens ældste ministerialbog opgiver, at der i 1654 i Hellig
Trefoldigheds kirke og kirkegaard og Vaterlands kirkegaard i
pestens tid begravedes 1523 lig. Efter dette skulde hvert tredje
menneske have bukket under for pesten. Hvorvidt dette tal er
rigtigt, vides ikke med bestemthed; men at det tilnærmelsesvis er
rigtigt, er sandsynligt, da statholder Nils Trolle i en erklæring
af 1656 berettede, at de fleste borgere var døde af pestilentsen.
Medens der i pestaaret døde 1523 mennesker, var antallet
117 aaret forud og 49 i det følgende aar. I pestaaret blev der
1 Kristiania kun indgaaet 24 egteskaber eller halvparten af det
normale antal. Aaret efter var antallet 88 eller dobbelt saa
mange som normalt. Fødslernes antal var ogsaa aaret efter
pesten lidet; men de følgende aar bragte straks tallet op igjen.
Der findes ingen bestemt opgave over byens folkemængde
paa hine tider, men den anslaaes almindelig til ca. 4000.
Byen var sterkt medtagen, og i 1656 søgte borgerne om
lettelse i den paabudte treaarige skat paa 1200 rdl. paa grund
af «pestilentsens» herjinger. Ansøgningen .flk paategning af
statholderen, der anførte, at borgerne ikke kunde betale denne sum,
saafremt de skulde forblive ved sin eiendom. Fredrik III
efterkom ansøgningen og eftergav Kristiania borgere skatten for
aarene nærmest omkring pesttiden.
Et synligt minde om den forfærdelige pesttid i 1654 er en
2 meter høi jernstøtte, som staar oppe paa Krist kirkegaard.
Prins Kristian, den senere Kristian V, blev hyldet i Kristiania
i juli 1656. Kong Fredrik III og prinsen reiste fra Kjøbenhavn
den 16de juli paa en flaade under kommando af admiral Kristofer
Lindenow. Opholdet i Kristiania varede i otte dage. I forhold
til den pragt, som otte aar tidligere var bleven udfoldet af
Hannibal Sehested ved kongens egen hyldning, gik høitideligheden
denne gang temmelig stille hen. Forud for og samtidig med
hyldningen holdtes stændermøde og herredag.
Den nylig udnævnte statholder Nils Trolle til Trollholm var
kort før hyldningen reist op til Norge.
Da Hannibal Sehested gik af som statholder 1652, blev hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
