Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
375
eftermand Gregers Krabbe († 1655), og efter ham kom i 1656
den rige Nils Trolle, der afskedigedes i 1661.
Efter den ulykkelige krig mellem Danmark og Sverige i
1657—58 maatte Norge ved freden i Roskilde afstaa Trondhjems
stift og Bohuslen til Sverige, skjønt krigen i Norge var ført med
held, idet Jørgen Bjelke havde taget Jemtland tilbage. Da der
i 1658 frygtedes et svensk indfald i Norge, lod statholder Nils
Trolle brænde forstæderne i Kristiania. Ved freden i Kjøbenhavn
1660 gav svenskerne Trondhjems stift tilbage.
Kristiania fra enevoldsmagtens indførelse til krigen
mod Karl XII. Da enevoldsmagten var indført i Danmark,
var det Fredrik III’s hensigt tidlig paa vaaren 1661 at reise til
Kristiania for at hyldes, men der kom hindringer for reisen.
Hyldningsakten blev omberammet til slutningen af juni og
begyndelsen af juli 1661, og da maatte omsider tronfølgeren, prins
Kristian, sendes til Norge for at modtage hyldningen paa kongens
vegne. Til dennes afreise udrustedes fire store orlogsskibe samt
en jagt og to gallioter. Den 1ste august 1661 ankrede eskadren
udenfor Akershus. Den 3dje august udraabte to herolder paa
Kristiania gater under trompeters lyd, at stænderne den følgende
mandag skulde forsamles paa det anordnede sted. Hyldningen
foregik den 5te august med stor høitidelighed.
To dage efter hyldningen, 7de august 1661, udfærdigedes
den norske arveenevoldsakt. I denne stadfæstede de norske
stænders deputerede kongens absolute suveræne arverettighed til
Norges rige. De norske stænder gav afkald paa alt, hvad der i
deres forrige privilegier, landsloven, recessen og ordinansen kunde
antages at stride imod denne arverettighed og absolute regjering.
Arveenevoldsakten blev udfærdiget i tre eksemplarer, af hvilke
det ene blev undertegnet af 18 norske adelsmænd, den anden
af 3 biskoper og 83 andre geistlige, den tredje af landets
lagmænd, de norske byers deputerede og af 408 fuldmægtige for
almuen; af disse sidste var 144 fra Akershus len med
underliggende smaalen, 9 fra Brunla len, 14 fra Tønsberg len, 20 fra
Bratsberg len, 20 fra Agdesidens len, 23 fra Stavanger len, 88
fra Bergenhus len, 70 fra Trondhjems len og 20 fra
Nordlandenes len.
Der var i Norge misnøie baade med den underordnede stilling
til Danmark og med den danske politik, navnlig fordi kongerne
efter uheldige krige havde maattet afstaa til Sverige ogsaa norske
provinser, endskjønt nordmændene hadde forsvaret sig med held.
Da de norske stænder i 1661 for Norge udstedte en akt,
hvorved de stadfæstede Fredrik III’s «arverettighed til Norges rige
samt alle jura majestatis, absolut regjering og alle regalia», haabede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
