- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
382

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382

KRISTIANIA BY.

og anmassende. Dueller var almindelige. De fleste samkvem
paa den tid (siger Carl Deichman) var ubehagelige; thi de gik
sjelden af uden brouillerier, især da der altid blev drukket
sterk vin.

Paa Gyldenløves tid har der været mange tyskere i Kristiania,
uden tvil paa grund af de mange tyske militæres ansættelse.
I 1676 beretter bibliotekaren i "Wolfenbüttel, David Harrisius,
i et brev, at tyskerne i Kristiania havde tilbudt ham tusen
dukater, hvis han ved tyske hertugers og herrers mellemkomst
kunde udvirke dem tilladelse hos kongen af Danmark til at maatte
kalde og underholde egne tyske præster, saaledes som i
Kjøbenhavn og Bergen. Det tilføies, hvad der dog lyder utrolig, at
den tyske menighed i Kristiania endog skulde være større end
den norske. Disse bestræbelser førte ikke til noget.

Kristiania eiede endnu i 1689 ikke mere end 3 skibe paa
tilsammen 493 læster, men byen havde allerede i 1693 15 skibe
paa 2404 læster og i 1696 endog 23 skibe paa ialt 3973 læster.

Der hvilede et smaabyagtigt præg over Kristiania som
over de andre norske byer. Hvad der indkom i statskassen ved
de ekstraordinære skatter, som blev lagte paa overflødig komfort,
luksusartikler, modepynt o. s. v., var ikke meget. Heller ikke
andre skattelister viser store rigdomme. Da fortifikationsskatten
i 1691 udlignedes, blev det paalagt de norske byer at udrede
22 150 rdl., medens de danske a’nsattes til 31 590 rdl.. Bergen
maatte udrede 8400 rdl. Dernæst kommer Bragernes og Strømsø,
der sammen svarede 3500, dernæst Kristiania med 300Q,
Trondhjem med 2500 og Skien med 1000 rdl.

I aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den gregorianske
kalender, hvorved der blev oversprunget 11 dage, saaledes at
man umiddelbart efter 18de februar skrev 1ste marts.

Da Gyldenløve havde taget afsked, udnævntes Fredrik v.
Gabel til vicestatholder. Han flk ikke den øverste militære
kommando i Norge, der hidtil havde været forenet med
statholderskabet. Denne overdroges til grev Gustav Wilhelm Wedel,
stamfaderen for denne grevelige æt i Norge; han havde hidtil været
næstbefalende under Gyldenløve.

I den første del af det 18de aarhundrede vakte atter
udenlandske teologer røre i Kristiania. En tysk student Johan Otto
Glüsing kom omkring 1706 til Kristiania som huslærer hos
generalløitnant Kaspar Herman Hausmann. I et selskab hos
Hausmann blev der spillet kort, og en af præsterne deltog, og
huslæreren betegnede dette som ugudelighed. Stiftsprovst Jakob
Lodberg klagede over det pietistiske væsen, som udgik fra unge
studenter, og vicestatholder Gabel flk paalæg om at lade Glüsing
eksaminere om sin lærdom. Men Hausmann stillede sig paa hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free