Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
383
I
side og vilde ikke lade ham møde. Gabel lod da generalens
gaard (det gamle Kirkedepartement) «omspænde af en borgervagt».
Glüsing og hans tilhængere forkastede barnedaaben. De gik
ikke til alters, fordi de ikke vilde smittes af de ugudelige
med-kommunikanter. De fordømte det bestaaende kirkesamfund som
et «Antikristens rige». Mod biskoperne blev der udslynget de
skammeligste beskyldninger.
Glüsing samlede en tilhørerkreds om sig, som han paavirkede
dels ved sin tale, dels ved skrifter han udbredte. Han havde
i Kjøbenhavn oprindelig tilhørt den pietistiske retning, men
begyndte her at rakke ned paa statskirkens geistlighed.
Geistligheden kaldte hans tilhængere «de særsindede» og fik i 1706
udvirket en plakat mod dem. Denne forbød forsamlinger i husene
af særsindede personer, som mener ved egne kræfter at kunne
opnaa salighed, hvilket ikke kommer overens med den rene
augs-burgske konfession. Glüsing vedligeholdt i Kristiania forbindelsen
med de særsindede, og han kolporterede deres skrifter. Ogsaa
Nils Svendssøn Chronichs verker, der i den sidste tid var
begyndt at gaa i glemme, blev fremdragne. Paa samme tid som
den kjøbenhavnske geistlighed satte sig i bevægelse mod «de
særsindede», rettedes der ogsaa fra Kristiania præsteskab, i hvis
spidse stiftsprovst Jakob Lodberg stod, et føleligt slag mod sekten.
Denne paakaldte nemlig ikke blot politimesterens hjælp mod
vranglæreren, som han kalder en «erzkvæker», men han skrev
en forestilling til det teologiske fakultet i Kjøbenhavn, hvorefter
Glüsings lære var det groveste kjætteri. Dette fremkaldte et
reskript af 1706 til statholder Gabel, hvorefter Glüsing efter
kongens ordre skulde overhøres, og da han vedstod sine kjætterske
anskuelser, blev han ved et nyt reskript af 1706 paalagt at
rømme riget inden 3 dage. Han drog til Altona og levede der
sysselsat med literære arbeider til sin død i 1727.
Sammen med Glüsing stod en danske, Jørgen Hammer, om
hvem modstanderne sagde, at «han holdtes paa en del pietisters
pung for gratis at oplære eller forføre fattige folks børn». Halle
var pietismens brændpunkt, og en student Kristian Funch kom
derfra til Kristiania.
Funch blev forhørt af stiftsprovsten, som fandt 15 kjætterier
hos ham. Han fik derfor valget mellem at rømme landet inden
tre dage eller miste sit liv; han valgte da at reise.
Det var baade denne gang og i forrige aarhundrede danske
og tyske teologer, som vakte kvalm. Om disse religiøse
bevægelser har sat noget mærke hos befolkningen, er tvilsomt nok.
Kong Fredrik IV havde ved sit første besøg i Norge i 1704
boet paa Akershus og oprettet et underordnet
regjerings-kollegium for Norge, som fik sæde paa slottet, og derfor be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
