Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
KRISTIANIA BY.
paa Akershus og et ved toldboden opstillet batteri dundrede løs,
alle embedsmænd var mødt frem paa bryggen, og borgerkorpset,
som havde faaet nye uniformer, stod en haie langs gaten op til
general Hausmanns gaard (den senere Krigsskole), hvor kongen
med følge skulde bo.
Borgerkorpsets uniformer var straalende: officererne havde brune
klæder med gnldtraads knapper og knaphuller, straagule veste
med sølvgaloner, perlefarvede silkestrømper, guldgalonerede hatte
med hvide kokarder samt grønne, broderede og galonerede gehæng
og patrontasker med kongens navnesiffer.
Der var en æreport prydet med blomster, og paa hver side
af porten stod fontæner, hvoraf der sprang rød og hvid vin, som
efter ankomsten blev prisgivet til publikum.
Kongen frigav under opholdet nogle utro oppebørselsmænd,
kammerraad Kristofer Mohrsen og zahlkasserer Weibye samt andre
fanger.
Regjeringen havde indrømmet flere byer oplagsfrihed for
visse vigtige artikler, som fra nu af kunde indføres toldfrit og
sælges, naar der bød sig en gunstig leilighed, indenrigs
naturligvis kun mod erlæggelse af sædvanlig told. Under kongens reise
i Norge i 1733 androg Kristianias borgere om en udvidelse af
oplagsfriheden, saaledes at den kom til at omfatte de saakaldte
4 species, salt, vin, fransk brændevin og tobak. Rentekammeret
fraraadede dette, da det frygtede for, at Kristiania vilde
bemægtige sig handelen med de nævnte varer til fortrængsel af
kjøbenhavnerne; men kongen gav Kristiania den eftertragtede
frihed. «Det kan gjerne være,» ytrede Kristian VI ved denne
leilighed, «at kristianenserne er saagodtsom fødte malversatores,
men kjøbenhavnerne er det vel ikke mindre — lige brødre, lige
lod.» Da betingelsen var, at borgerne skulde fragte varerne paa
indenlandske skibe, virkede oplagsfriheden tillige som en
opmuntring for skibsfarten, sota ikke blev uden betydning, idet
adgangen til toldfrit at oplægge varer blev ganske sterkt benyttet.
Pietismen kom i Kristian VI’s tid fra Tyskland til Danmark
og derfra til Norge.
Det var hovedsagelig fra kongen, de pietistiske paavirkninger
kom, men den trængte neppe synderlig dybt ind i den norske
kirke, ialfald ikke i Kristiania. Biskopen Peder Hersleb (1730—
38) tilhørte dog denne retning. I 1734 flk han konfirmationen
indført frivillig i stiftet.
Samtidig var der en mere folkelig religiøs herrnhutisk
bevægelse. I Kristiania var stiftsprovst Anders Hof en tilhænger
af denne pietisme. Senere flk bevægelsen en leder i Johannes
Green, præst i Aker og ved Slotskirken. Han stod i forbindelse
med herrnhuterne og optraadte ofte paa opbyggelsesmøder ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
