Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
.KRISTIANIA BY.
maade at lade bære de saakaldte parapluis over hovedet, naar
man ikke er forsynet med en tillukket vogn.
Paraplyen var efter dette ikke kjendt i Kristiania i 1749.
Pontoppidan havde ikke været i Kristiania paa 29 aar og
siger, at byen havde forandret sig til sin fordel med vakre
bygninger og haver. I forstæderne var der aislags kjøkkenvækster,
som før indførtes fra Holland-og England.
Pontoppidan omtaler byens luksuriøse og overdaadige
levemaade, hvilken man lærte af engelskmanden tilligemed hans
sprog. Mange talte og flere forstod næsten ligesaa godt engelsk,
som man i Danmark forstod tysk. «Dels gjør hof retten, arméens
stabsofficerer og deslige omstændigheder, som følger en
hovedstad, at man der fremfor nogetsteds i Norge picquerer sig af
gentilesse, ambition og æmulation, hvilken ruinerer mange, som
nylig var i god velstand og forbyder flere at komme nogen tid
deri. Saavidt priser jeg mine naboer i Bergen, hvilke ved langt
større handel, næring og rigdom hidindtil synes at holde temmelig
fast paa gammeldags tarvelighed og sparsommelig levemaade,
skjønt deres afgud Mercurius er dem i anden henseende ikke
mindre farlig.»
I Jessens skildring af kong Fredrik V’s reise i Norge i 1749
heder det, at Akershus slot var næsten øde ; et ruineret hus stod
tilbage, adskilt fra de andre og kaldtes endnu «Kongesalen».
Det heder, at nationen anker over, at dette slot ikke bliver
opbygget, og at der i det hele kongerige ikke er et slot, hvor
kongen kan logere.
I Kristiania gater var der dengang 17 og i Vaterland 2
spring-vandsposter. Vand blev ledet ved trærender fra Akerselven en
fjerdingvei udenfor byen, ekstraordinært godt vand; fra samme
sted i elven fik ogsaa Akershus fæstning vand. Foruden disse
offentlige poster havde de bedste gaardeiere bekostet springvand
i sine gaarde; heraf skattedes til byen 2 rdlr. aarlig.
Ved Akerselven laa byens sagbrug foruden møllebrug,
kvern-brug, papirmølle og sæbesyderi.
Vaterland bestod af Lille Vaterlands gate, Store Vaterlands
gate, Fjerdingen, Saugbanken og Skjæret.
I Piperviken var en del huse, hvor fiskere og andre fattige
folk boede.
Fra denne tid er der en del skrifter af kapellan ved Vor
Frelsers kirke, professor Hans Alexandersen Borch, saaledes poetiske
gravskrifter over afdøde venner, som ikke er uden betydning for
byens personalhistorie, en del gudelige skrifter, bearbeidede efter
hollandske originaler, en beskrivelse over æreportene, der reistes
for Fredrik V 1749 o. s. v.
I 1756, da der i Sverige opdagedes et forsøg paa en revolu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
