Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
.KRISTIANIA BY.
I læst om nogen, der ikke er rebeller og har begjæret at hjælpe
sig selv fra hunger og ødelæggelse, og ei faaet tilladelse dertil?»
Gustaf III, som blev konge i Sverige i 1771, nærede planer
om at bemægtige sig Norge. Han holdt i hele sin regjeringstid
spioner i Norge og benyttede som saadanne tildels meget
tvilsomme personer.
Et af disse hans redskaber var svensken Carl Ingmann eller,
som han hos os kaldte sig, Manderfeldt, hvis forbindelse med
Gyldenløves berygtede sønnesøn, grev Christian Conrad
Danneskjold* Laurvig, er omtalt i «Beskrivelse af Jarlsberg og Larvik amt».
Flere nordmænd mistænktes som delagtige i disse stemplinger.
Da saaledes i oktober 1771 Kristianias trælasthandlere sendte
Carsten Anker til Stockholm for at underhandle om fløtningen
paa Fæmundselven i Trysil, troede den danske gesandt
Gylden-krone, at Anker var en af Gustafs tilhængere.
Stiftamtmanden i Kristiania, geheimeraad Caspar Herman
Storm, der længe havde levet paa en stor fod, var og mistænkt.
Den letsindige, og senere halvgale Kristian VII, blev konge 1766.
Kristian VII’s svoger, prins Karl af Hessen-Cassel, var i 1766
bleven udnævnt til statholder i Norge, men han tiltraadte ikke,
og Jacob Benzon, som var vicestatholder fra 1750 til 1770, beholdt
fremdeles forretningerne. Han var desuden statholder 1770—71.
Paa grund af Gustaf III’s forsøg paa at bearbeide
stemningen i Norge til en forening med Sverige og paa grund af
gjæringen i landet blev prins Karl af Hessen 25de september
1772 udnævnt til kommanderende general i Norge, hvilken stilling
han beholdt lige til 1814, skjønt han kun nogle faa gange kom
til Norge, men mest boede paa Gottorp slot.
Da prins Karl i november 1772 kom til Kristiania, var den
hyldest, som blev ham tildel, den som var sædvanlig i denne
loyale tid. Men man fandt snart, at han var landet en dyr
gjæst. Borgerne af Kristiania, som saa, hvorledes han indrettede
sig paa deres bekostning, var visselig fornøiet, da han i april
1773 atter forlod landet.
Af tilstanden i Norge umiddelbart før sin ankomst har
prins Karl af Hessen givet en mørk skildring i sine memoirer:
«Fæstningerne holdt paa at falde sammen. Ikke en eneste kanon
stod paa lavet. Tropperne havde ikke ekserceret i ti aar og
havde i al denne tid ingen uniformer havt.» Landet var blevet
behandlet som en koloni, og folket var forarmet: «Man var
mis-fornøiet og med rette. Man knurrede høit. I Kristiania drøftede
aviserne allerede det sprøgsmaal, om ikke Norge blev lykkeligere,
ifald det blev forenet med Sverige.»
Denue sidste udtalelse er dog paa viselig urigtig. Der
forekom vistnok i Kristianiabladet «Norske Intelligents-Sedler» netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
