- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
420

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

.KRISTIANIA BY.

prins Karl har havt til hensigt at fortrænge Juliane Marie og
arveprins Fredrik for selv at indtage deres plads hos den
sindssvage konge, saa denne reise tør have været en art forvisning.
Karl og Louise reiste igjen bort fra Norge den 18de september
1773.

Statholderen Jacob Benzon havde allerede i 1771 faaet
afsked og forlod Kristiania. Han døde i 1775.

Da Caspar Herman v. Storm i 1772 havde maattet forlade
sit embede, blev stiftamtmand Gramboiv i Trondhjem hans
eftermand, men han døde pludselig og efterfulgtes af Albert Philip
Levetzau.

Levetzau havde været stiftamtmand i Bergen, hvor han var
meget populær. I 1774 forflyttedes han til Kristiania.

Paa denne tid var Kristianias handel, fraregnet
trælastomsætningen, ikke stor. Krambodhandelen var nærmest en
ud-høkring for Kjøbenhavns grossererfirmaer, fra hvem varerne toges
i smaa partier. Større kapitaler kunde ikke blive samlede paa
krambodhandlernes hænder. Men Kristianias trælasthandlere, som
eiede store skogstrækninger, sagbrug og skibe, havde som et slags
monopol paa hele trælasthandelen. Allerede ved aarhundredets
midte klagedes over det tryk, de øvede paa bønderne og
arbeiderne. Fra tid til anden saa det ud til at blive tumulter.
Øvrigheden synes af og til at stille sig paa klagernes side.

Da Levetzau i 1774 blev stiftamtmand i Kristiania, var
statholderposten ubesat, saa stiftamtmanden var landets
indflydelsesrigeste mand. Ogsaa her blev Levetzau populær hos den
lavere befolkning, paa hvis bedste han stod. I 1782, da der
sønden fjelds var dyrtid, bevægede han regjeringen til at tage sig
af landets kornforsyning.

Men Kristianias grosserere yndede ham ikke. I deres hænder
var al udførsel af trælast, der paa denne tid under den
nordamerikanske frihedskamp var betydelig. De havde allerede længe
optraadt hensynsløst mod oplandsbønderne, saa disse var komne
i et sterkt afhængighedsforhold til grossererne; medens
grossererne samlede forholdsvis store rigdomme, blev bønderne fattige.

Levetzau udvirkede 13de november 1776 en ordonnance, idet
der henvistes til klager fra folk paa landet, som ofte ikke uden
langt ophold og udflugter af kjøbmændene kunde faa betaling
for leveret tømmer, hvorfor de ikke kunde betale de kongelige
skatter.

Efter stiftamtmandens forslag blev det derfor paabudt, at de,
der handlede med bord og tømmer, for stiftamtmanden skulde
opgive navnet paa sin tømmermærker, og at alle de udstedte
tømmersedler skulde indfries som rene gjældsbeviser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free