- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
421

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

421

Blev en saadan seddel ikke honoreret, kunde bonden lade
holde gjæsteret og eksekution under stiftamtmandens kontrol.

Kjøbmændene og deres tømmermærkere skulde holde ordentlig
bogførsel under stiftamtmandens kontrol.

Grossererne skrev den 25de november 1776 i
«Intelligents-Sedlerne», at nogle misundelige og ildesindede mennesker havde
søgt at blamere byens sagbrugseiere ved falskelig at beskylde
dem for at behandle bønderne svigagtig og urettelig forholde dem
deres betaling for leveret tømmer. De udsatte en præmie paa
500 rdlr. til den, som kunde angive hvem der havde udspredt
disse fornærmelige beskyldninger. Denne artikel var undertegnet
Karen sal. Christian Anchers & sønner, Else sal. Juel, P. Holter,
Henrich Wilster, Dorothea sal. Elieson, M. L. Monsen, Karen sal.
Peter Cudrio, Jens Schultz, J. Collett.

Stiftamtmanden fandt, at udtrykkene var myntet paa ham
og reskriptet. Han udtalte i en forestilling til regjeringen, at
vistnok var husene Ancher, Wilster, Collett og Holter gode
betalere, men det gik ikke an at undtage dem i en almindelig
anordning. Ogsaa grossererne skrev til kongen og klagede over,
at de offentlig var betegnet som slette betalere. Regjeringen
paalagde stiftamtmanden at foreholde grossererne, at deres
optræden har ikke kunnet andet end mishage kongen, da det var
dem bekjendt, at der allerede var udfærdiget et reskript, og det
-derfor var desto dristigere paa en saa utilladelig og uærbødig
maade at udgive en saadan bekjendtgjørelse. Denne anordning
vedkommer kun dem, som forholdt bonden den ham tilkommende
betaling.

Men Levetzau blev almindelig forhadt blandt Kristianias
handelsmatadorer, og det blev ikke bedre, da stiftamtmanden,
tillige kom til at beklæde stillingen som generaltolddirektør. Han
holdt vaagent øie med de smuglerier og toldkneb, som grossererne
begik. Man tillod sig da grove chikanerier mod ham.

En i sin tid opsigtsvækkende kassemangel bevirkede, at
Levetzau efter det Guldbergske ministeriums fald halvt i unaade
forflyttedes til Pinneberg i Holsten som landdrost. Han døde
her i 1817.

Den opsigtsvækkende kassemangel, det gjaldt, var
zahl-kasserer justitsraad Juels, som opdagedes 1783. Den udgjorde
hele 556 000 rdlr., hvoraf omtrent det halve var forbrugt i løbet
af det sidste aar. Han benyttede sig af, at kontrollen af
regnskaberne sorterede under de to regjerings kollegier, finanskollegiet
og rentekammeret; det ene af disse stolede paa det andet, saa
der blev ikke foretaget revision, og kasseundersøgelse fandt aldrig
sted. Juel kunde i en aarrække drive et frækt spil.

Stiftamtmanden flk i september 1783 ordre til at suspendere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free