Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
.KRISTIANIA BY.
ham. I begyndelsen vilde Levetzau ikke efterkomme befalingen,,
da han ikke kunde fatte, hvori feilen ståk.
Da sandheden kom for dagen, skrev Levetzau: «Jeg har
vandret i det yderste mørke om kassens indtægts beskaffenhed.»
Følgen blev, at Levetzau i 1784 maatte drage til Pinneberg som
landdrost. I hans sted blev Jørgen Erik Scheel stiftamtmand.
Efter 16 aars forløb lykkedes det at faa dækket 323 875 rdlr.
af Juels underbalance, hvilket skaffedes tilveie dels ved moderens
kaution, dels ved realisation af hans eiendele.
Fra Frogner hovedgaard, hvor Juel boede, førtes han til
Hovedtangens vagt. Da det var tydelig, at han vilde blive idømt
fængsel paa livstid, satte hans venner et stort maskineri igang
for at sætte ham i frihed. Det lykkedes. En septembernat
1784 rømte Juel fra sin arrest og slåp over den svenske grændse..
I Sverige, hvor hans familie snart kom efter, levede han siden
som brukspatron til sin død.
Jørgen Erik v. Scheel var stiftamtmand fra 1784—90; han
døde i 1795 som statsminister og chef for generaltoldkammeret.
Hans yngste datter blev gift med prins Emil af Augustenborg, en
yngre broder af Christian August.
Frederik Moltke var stiftamtmand i Kristiania 1790—95 og
døde i 1836 som dansk statsminister.
Saa fulgte 1795 Fredrik Julius Kaas, som i 1802 blev
justitiarius i høiesteret; i 1807 var han medlem af
regjeringskommis-sionen i Kristiania, forlod atter i 1809 Norge og døde i 1827
som dansk statsminister.
Grev Gerhard Moltke var stiftamtmand i 1802—09.
22de april 1795 kom en forordning, hvori endel
indskrænkning. i eiernes brug af skogen blev afskaffet. Aislags trælast,
stor og smaa, kunde af skogeierne hugges og fra Norge udføres.
Tømmerskuren skulde kunne foregaa paa de privilegerede
sagbrug, uden at disse skulde være bundne til visse kvanta eller
dimensioner.
Der blev da en kamp mellem trælastgrossererne og de
oplandske skogeiere. Grossererne, som ansaa forordningen som et
brud paa deres rettigheder, dannede i 1794 en ring, idet de
forpligtede sig til at følge fast bestemte priser ved tømmerkjøb, og
oplandsbønderne sluttede da en overenskomst om sine
salgspriser.
Tømmerkjørerne, der dengang udgjorde forskjellige lag paa
tilsammen 2000 mand, opstillede da ogsaa takster for kjørselen,
og da grossererne en tid vægrede sig ved at gaa ind paa deres
forlangende, indstillede de kjørselen og tvang med magt sine
kamerater til at kaste sine læs af.
Denne streik endte dog meget snart ved stiftamtmand Fre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
