Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
427
heder i Norge, og Bernt Anker ansaaes for lederen. Medens
universitetsfeiden paagik, indeholdt «Den danske Folkeven» et
angreb paa det Kristiania, «som kammerherrens (o: Bernt Ankers)
indfald efterpjatte», «som kysser med ærbødighed den galliske
kokarde» og «heise en visk op som et norsk frihedsflag». I det
danske universitets journal kaldtes forkjæmperne for et norsk
universitet «den borgerlige enigheds forstyrrere».
Imidlertid var der efterhaanden indkommet flere større og
mindre bidrag til sagens fremme, og den 18de april 1795
indsendte komitéen til regjeringen sin «Supplique om realisationen
af et norsk universitet», idet den udredede grunden for, at Norge
flk eget universitet. Pengemidlerne tænkte komitéen tilveiebragte
dels ved nationalsubskription, dels ved afstaaelse af den del af
studieskatten, som Norge erlagde til Kjøbenhavns universitet, dels
endelig ved en udvidelse af de indtægtskilder, som var
underlagte det høiere undervisningsvæsen. Det hele beløb, som
udfordredes, ansloges til 30 000 rdlr.
Patronen for Kjøbenhavns universitet, hertug Fredrik Kristian
af Augustenborg (Kristian VII’s svigersøn) flk andragendet til
erklæring.
Resultatet blev et afslag ved resolution af 27de november
1795. Det politiske hensyn, at nordmændenes
selvstændigheds-følelse skulde blive for stor, har sikkerlig virket med.
Kronprinsen, den senere Fredrik VI, der 1788 ikke skulde
have været ugunstig stemt overfor nordmændenes krav, havde
allerede 1793 sadlet om og udtalte for kommandør Løvenørn, at
Norge ikke skulde faa eget universitet, saa længe han kunde
hindre det. I Norge føltes afslaget som en bitter skuffelse.
Regjeringen søgte at lægge plaster paa saaret ved i 1796 at tillade,
at eksamen artium kuude tages ved de norske skoler og
anden-eksamen opsættes, indtil den kunde tages sammen med
embedseksamen. Denne uheldige ordning blev kun staaende ved magt
et halvt snes aar og ophævedes i 1805,
Nogle videnskabsmænd i Kristiania holdt offentlige foredrag
vinteren 1796—97. Rektor Niels Treschow læste over den kantiske
filosofi, stadsfysikus dr. Miiller over mineralogi og Bernt Anker
over eksperimentalfysik og æstetik. Forelæsningerne samlede et
talrigt auditorium, men det var mere en gjenstand for
underholdning end for belærelse.
Spørgsmaalet om en selvstændig norsk bank vaktes paany
tillive af Bernt Anker. Han udarbeidede en plan for banken,
trykt i det af konrektor J. Rosted redigerede tidsskrift
«Her-moder», der var som et organ for nordmændenes ønsker.
Der kom intet ud af disse bestræbelser, men spørgsmaalet
kom stadig hyppigere paa bane i pressen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
