Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
433
Fideikommisset begyndte af denne grund sin virksomhed
med en upaaregnet gjæld. Der kom trængselsaar fra 1807. De
største trælasthandlere var undergangen nær, deres skoge og
sag-brug blev midlertidig næsten værdiløse; i aarene 1808 og 1809
fandt saagodtsom ingen udskibning sted. Saa kom pengevæsenets
forvirring, og eudelig efter 1814 yderst flaue konjunkturer. De
15 000 spd. rede sølv, som fideikommisset blev ilignet som
bidrag til den tvungne bank, havde det vanskelig for at betale. Legater
til familien trykkede stiftelsen; derhos havde man paataget sig
at yde 6—7 000 spd. aarlig til universitetet og til understøttelse
for enker og studerende. Endelig kom den 4de mai 1819 en
ildebrand, der fortærede bord og planker til et angiveligt beløb
af 66 528 spd.
Administrationen saa sig i 1819 nødt til at overgive
fideikommisset til skiftebehandling. Formuen beregnedes dengang
endnu til 588028 spd. Efter vidtløftige forhandlinger,
højesteretsdomme og decisioner, der varede indtil 1832, fik broderbørnene
og disses descendemter aarlig renter af temmelig store summer,
pantekreditorerne blev fuldt ud tilfredsstillede, og de øvrige
kreditorer fik 597i3 pct.
Omkring 1800 indtraf en række misvækstaar. I begyndelsen
af 1800 gik prisen paa rug i byerne ved Kristianiafjordeu op til
5 ä b1/! rdlr. tønden, og i mai samme aar herskede der i
Kristiania en truende korn- og brødmangel. Endnu langt værre var
tilstanden i landdistrikterne. «Bonden spørger ikke læuger om
korn til brød,» skriver F. J. Kaas i en indberetning af 26de juli
1800, «men blot om saa meget han behøver at tilsætte barken
for deraf at gjøre en sammenhængende masse.» Daglig saa man
i Kristianias gater 2—-300 bønder, som var kommet med heste
og vogne for at kjøbe korn. Flere af dem var fra fjerntliggende
steder, som Toten, Gudbrandsdalen og Østerdalen, men de maatte
vende om med uforrettet sag, fordi der intet korn var at faa.
Da nu aaret 1800 bragte en vaad og kold vaar og derefter
eu hed og tør sommer, som ganske ødelagde kornhøsten, stod
man overfor en nød saa stor som i de tidligere værste
uaarsperioder. Man havde dog nu bedre midler end dengang til
at afverge nøden. Stiftamtmand F. J. Kaas udarbeidede med
bistand af opnævnte sagkyndige en bestemt plan for byens og
stiftets forsyning.
Pietismen afløstes i oplysningstiden af rationalismen.
De, som i 1780- og 1790-aarene uddannede sig til præster,
blev sterkt paavirket af sin tids synsmaader. De havde ved
universitetet faaet en afgjort rationalistisk uddannelse og lagde
ikke skjul paa sit standpunkt. Det vakte visselig nogen strid
og nogen forargelse, men ikke saa særdeles megen; thi dertil var
28 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
