Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
.KRISTIANIA BY.
rationalismen for vel forberedt gjennem den foregaaende
udvikling. De ældre præster, og det netop de bedste af dem, havde
saa mange interesser og synsmaader tilfælles med de yngre, at
de meget vel kunde arbeide sammen; mange, som paa egen haand
havde fulgt med i sin tids aandelige brydninger, synes at have
fundet sine egne tanker bekræftet ved den rationalistiske teologi.
De rationalistiske præster i Norge og i andre lande var
besjælet af varm interesse for folkeoplysningen. Med iver tog de
sig af skolevæsenet, oprettede folkebiblioteker og læseselskaber.
Folkets fremgang i materiel kultur laa dem paa hjertet. De
satte sig i forbindelse med det danske landhusholdningsselskab
saavelsom med de selskaber i Norge, som virkede for lignende
formaal, drev sine præstegaarde som mønsterbrug og søgte i det
hele at lære bønderne et mere rationelt landsstel. De forfattede
skrifter om skogens skjøtsel, om rydning m. m., ivrede for
potet-dyrkningens udbredelse, lærte almuen at udrydde ugræsset i
ageren, læge sygdomme paa kreaturerne o. s. v. Ofte gjorde de
ogsaa tjeneste som læger og uddelte mediciner af sine husapotek.
Selv paa prækestolen kunde slige emner blive omtalt.
Skjønt den rationalistiske aandsretning i Norge var ganske
sterkt udbredt blandt præsterne i Norge i aarhundredets slutning,
naaede den dog ikke til at blive den herskende retning iuden
den norske kirke. Af biskoperne var Christian Schmidt i Kristiania
(1773—1804) strengt ortodoks ligesom hans forgjænger Fredrik
Nannestad, og ivrede saavel mod rationalismen som mod
pietismen.
Som lægprædikant optraadte i denne tid Hans Nielsen Hauge.
Han var født 3dje april 1771 paa gaarden Hauge i Tune
præstegjeld.
Han søgte at vække sine standsfæller og andre til
omvendelse. Hans første arbeide var den i 1796 udgivne bog
«Betragtning over Verdens Daarlighed».
I de følgende otte aar, 1796—1804, fulgte det ene skrift
efter det andet, ialt 18.
Hauge roste i 1796 i sit første skrift Kristian VI’s
sabbats-forordning, men klagede over dens «mislige holdelse». Ved
samme tid begyndte han sin virksomhed som vækkelsesprædikant
og gjorde straks dybt indtryk ved sin eiendommelige evne til at
tale til almuens hjerte, sin religiøse inderlighed, sin kloge,
beherskede optræden. Overfor den bevægelse, som Hauge vakte,
kunde rationalismen i den norske kirke ikke staa ligegyldig; thi
den mødte her en aandsretning, som var dens egen diametralt
modsat og ifølge sin natur ikke kjendte til tolerance overfor
fornuftkristendommen. Men denne aandelige modsætning
over-skyggedes af en kamp af anden art: præsteskabets kamp mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
