- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
444

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

.KRISTIANIA BY.

var efter hans forslag, at dets stiftelsesfest henlagdes til
afskedsfesten for Christian August den 29de december 1809 istedenfor,
som oprindelig paatænkt, til Fredrik VI’s fødselsdag den 28de
januar 1810. Dette var et brud med de dansk-norske traditioner,
og indbydelsesskrift fik ved grev Wedels indflydelse en form,
som svarede dertil. Det taler udelukkende til nordmænd og
tager sigte udelukkende paa Norges tarv: «Norges hæder og
held skal være norske sønners første tanke og høieste formaal.»
Broderlandet omtales overhovedet ikke, og omend Fredrik VI
pligtskyldig nævnes, er skriftet dog frit for den sædvanlige
overdrevne kongesmiger. Formaalet for selskabets virksomhed skulde
efter statuterne være: «at udbrede oplysning ved skrifter og paa
enhver anden hensigtsmæssig maade», og i økonomisk henseende:
«at befordre agerdyrkning, fædrift, hus-, kunst-, manufaktur- og
fabrikflid etc.

Grev Wedel raadførte sig med flere mænd, saaledes med
biskop F. J. Bech, rektor Jakob Rosted, overlærer L. Stoud
Platou og overlærer Søren Rasmussen, hvilke udarbeidede planen
til det paatænkte selskab.

Af de henved 300 mænd fra Kristiania og omliggende byer,
som deltog i festen, tegnede 200 sig straks som medlemmer,
skjønt selve stiftelsen af selskabet var et udtryk for opposition
mod regjeringen.

Som formaal for sin virksomhed havde selskabet i grunden
alt, hvad der laa inden statsstyreisens ramme.

At selskabet var blevet til, uden at regjeringens samtykke
var indhentet, viste, at meget havde forandret sig.

Da selskabets styre — med undtagelse af Grev Wedel og hans
svigerfader Peder Anker — besluttede senere at ansøge Fredrik’VI
om at tage selskabet under sin beskyttelse, flk selskabet navn
af «kongelige». Fredrik VI skjænkede 2 000 rdlr. engang for
alle og et aarsbidrag af 1 000 rdlr. Men trods alt bar han paa
en hemmelig mistro til selskabet.

Selskabet talte et aar efter dets stiftelse 2 000 medlemmer.
Det sloges sammen med det topografiske selskab, og der
oprettedes forskjellige filialafdelinger, der hver i sin kreds arbeidede
for at fremme dets formaal. Ikke ubetydelige midler inddroges
efterhaanden under dets forvaltning, men formindskedes under
pengenes synkende værd.’

Den opgave at grundlægge et selvstændigt norsk universitet
skulde det lykkes grev Wedel og selskabet at løse.

«Selskabet for Norges vel» udstedte efter Wedels hjemkomst
den planlagte subskriptionsindbydelse om bidrag til universitetet;
denne indbydelse fik sterk tilslutning blandt de formuende kredse,
især i Østlandets byer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free