Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
.KRISTIANIA BY.
En mærkelig fest i anledning af universitetets stiftelse holdtes
Ilte december 1811 paa forskjellige steder.
Man samledes i kirkerne, hvor der blev sunget takkesange,
og siden fandt der selskabelige sammenkomster sted, og de
fattige bespistes.
Ved reskript af 29de november 1811 blev nedsat en
kommission, hvori grev Wedel, stiftamtmand M. G. Rosenkrantz, biskop
Bech og professor Niels Treschow og nogle danske fik sæde.
Kommissionen traadte sammen i begyndelsen af 1812 og var
samlet indtil slutningen af marts. Efter en af vicestatholder
prins Fredrik af Hessen afgiven betænkning, der støttede sig til
de af Wergeland i Mnemosyne angivne grunde, blev nu
Kongsberg opgivet som universitetsstad, hvortil Kristiania ved
resolution af 12te februar 1812 bestemtes.
I aaret 1813 traadte universitetet i virksomhed med 6 lærere,
nemlig professorerne Treschow (filosofi), Georg Sverdrup (filologi),
Jens Rathlce (naturlære), Søren Rasmussen (matematik) og Ludvig
Stoud Platou (historie), samt lektor Sven Borchmann Hersleb
(teologi). Med undtagelse af Platou var de alle indfødte
nordmænd, og de tre førstnævnte havde tidligere havt ansættelse
ved universitetet i Kjøbenhavn. Først næste aar kom de øvrige
professorer.
Den første eksamen artium holdtes om sommeren 1813, og
til den mødte 17 studenter, der alle var dimitterede fra landets
lærde skoler. De blev immatrikuleret 5te juli 1813. Kort efter,
2den oktober 1813, stiftede disse det fremdeles bestaaende
studentersamfund.
Der var en primitiv tilstand ved universitetet i de første aar.
Efter freden i Jönköping fortsatte England krigen, skjønt
den overmægtige fiende da ikke optraadte overvættes haardt.
England behøvede sine stridskræfter paa helt andre omraader.
Dog forefaldt i 1809 som i den følgende tid sammenstød mellem
dansk-norske og britiske fartøier.
Den besynderlige, men for begge parter fordelagtige ophævelse
af krigstilstanden gjennem de saakaldte licenser fortsatte som
berørt til 1812.
Men da var det engelske marked blevet overfyldt, og den
engelske regjering forlangte ved udfærdigelsen af licensebrevene,
at der for en del af de norske varer, som indførtes, skulde tages
kolonialvarer og engelske manufakturvarer i stedet. Færre
leide-breve udstedtes, f g der lagdes hindringer iveien for indførsel af
korn til Norge. Tilsidst blev der et fuldstændig blokade- og
afspærringssystem, som følge af en stor svensk-engelsk-russisk
alliance, som gik ud paa at rive Norge løs fra Danmark. Aaret
1812 blev et rent misvekstaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
