Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
.KRISTIANIA BY.
Det danske pengevæsen havde længe været elendig styret.
Kursen paa statens penge sank. I 1811 maatte man betale
55474 daler i sedler for 100 daler i sølv.
Hvis en mand f. eks. i 1805 havde laant 10 000 rdlr., saa
havde disse dengang en værdi i vor nuværende mynt af 28 700 kr.,
men hvis han i 1811 betalte dette igjen med 10 000 rdlr.
dansk kurant, saa var disse da kun værd 5 000 kr., og i 1812
og 1813 var værdien endnu meget mindre.
Det skridt, som den danske regjering tog for at bringe
rede i forvirringen, var forordningen af 5te januar 1813, som
indlededes med de betegnende ord, at statens pengevæsen var
rystet i sit inderste. Forordningen bragte ny forstyrrelse og
kunde ikke hindre, at elendigheden blev endnu større. Den
danske kurantbank ophævedes, og der oprettedes en rigsbank.
For 6 daler kurant fik man 1 rigsbankdaler. Det var en
statsbankerot, men heller ikke for rigsbankdaleren var der sølv nok.
Denne statsbankerot greb haardhændt ind i gjælds- og
kreditforholdene.
Forordningen af 5te januar 1813 vakte sterk forbitrelse baade
i Danmark og Norge.
Overveielserne om statsbankerotten var foregaaet i over et
halvt aar mellem finanskollegiet, A. S. Ørsted og kongen i saa
stor hemmelighed, at der ikke brugtes skriver til betænkninger;
alligevel havde der sivet ud noget om, hvad. der var igjære.
De, som paa denne eller anden maade havde veiret, hvad der
vilde ske, forstod at udnytte situationen. De opkjøbte værdier
for slette penge.
Især var det mænd, der stod regjeringskredsene og hoffet
nær, som direkte eller indirekte indlod sig paa denne trafik.
Hvis en mand vidste om den forestaaende
statsbankerot, saa kunde han kjøbe en gaard og betale den med slette
penge.
Et skammelig eksempel paa handel af denne art er kongens
sjofle kjøb af gaarden Tøien til universitetet nogle uger før
pengenes reduktion. Regjeringen kjøbte denne gaard Ilte
december 1812, altsaa paa en tid, da principerne for den nye
forordning allerede var opgjorte, af eieren, justitsraad og
magistrats-præsident i Kristiania Johan Lausen Bull, for at anvende gaarden
til bedste for universitetet; man havde nemlig tænkt sig, at
dettes bygninger med embedsboliger for professorerne skulde
opføres der. Kjøbesummen var 170 000 rdlr. d. kur., hvilken sum
sælgeren maatte modtage i næsten værdiløse papirpenge.
Det var forfærdelige tider for mange. En embedsmand i
Norge fik midt i de værste hungersaar kun en 30—40de del af
sit tilgodehavende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
