Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
451
Forordningen af 5te januar 1813 var ikke alene en statsbankerot,
xnen en folkebankerot, soin ikke alene greb ind i forholdet mellem
staten og dens kreditorer, men i forholdet mellem snart sagt alle
mennesker.
Karl Johan, som var blevet valgt til svensk kronprins den
21de august 1810, søgte at sætte sig i forbindelse med grev
Wedel, og sendte i slutningen af marts eller begyndelsen af
april 1813 major Nils Koch paa Blomsholm til Kristiania. I
Kristiania traf Koch sammen med greven, der med aabenhed
udtalte sig om forholdene. Han var — skal han have sagt —
en hader af det danske aag, og han var rede til at ofre liv og
blod for at faa dette afrystet. Han troede og, at han skulde
have saapas indflydelse blandt befolkningen i Buskerud og
Jarlsberg, at han skulde faa en reisning istand; men da han frygtede
for, at dette skulde være signalet til borgerkrig, fandt han det
raadeligst at lade en saadan reisning udstaa, til en svensk hær
kunde vise sig i landet. I saa fald maatte et korps paa 30—
40 000 mand sætte sig i marsch mod Kristiania.
En anden svensk agent, herredshøvding Sköldberg, blev
ligeledes sendt fra Karl Johan for at faa truffet aftale med grev
Wedel og hans svigerfader Peder Anker om, hvad der i
anledning af rigernes forening skulde iagttages. Den dansk-norske
regjering i Kjøbenhavn flk efterretning om, hvad resultater hans
reise og hans forhandlinger havde bragt. Grev Wedel skulde
have forlangt, at 40—50 000 mand skulde rykke ind i Norge og
besætte begge sider af Kristianiafjorden. Karl Johan, som maatte
følge med, skulde udfærdige en proklamation til det norske folk,
der paa samme tid skulde erholde rigelig tilførsel af korn.
Greven og hans svigerfader skulde saa sammenkalde folket til en
rigsdag i Kristiania. Her skulde de foreholde det gavnligheden
af en forening med Sverige, der skulde grundlægges paa de
af Karl Johan opstillede vilkaar.
Efterat regjeringen i Danmark var bleven vidende om de
allieredes planer med Norge, besluttede den i 1813 at indsætte
den tronen nærmeste prins Kristian Fredrik som statholder.
Kristian Fredrik, arveprins Fredriks og Sophia Frederike af
Mecklenburgs søn, var født paa Kristiansborg 18de september 1786.
Ved sit vakre udvortes udmerkede han sig fordelagtig mellem
Oldenborgerne, og i aandelig begavelse var han dem ulig. Siden
Fredrik III’s dage havde intet medlem af det danske kongehus
besiddet den tarveligste videnskabelige dannelse, men Kristian
Fredrik havde ikke faa kundskaber, og han havde kunstsans.
Han var allerede i tyveaarsalderen bleven gift med en
slægtning, Charlotte Frederike af Mecklenburg-Schwerin, storhertug
Friedrich Frantz’s datter, der havde født ham to sønner, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
