Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
.KRISTIANIA BY.
at oprette et regjeringsraad for Norge. Den 2den marts 1814
blev der anordnet et saadant, som under regenten skulde
varetage landets indre styre. Til medlemmer af det udnævntes
følgende 7 mænd: Fredrik Gotschalk v. Haxthausen, Markus Gjøe
Rosenkrantz, Carsten Anker, Mathias Leth Sommerhjelm, Jonas
Collett, Nils Aall og Carsten Tank. Forretningerne skulde deles
mellem 5 departementer.
Kristiania kan regnes som hovedstad fra begyndelsen af
marts 1814, da Norge igjen flk egen regjering, storthing og
centraladministration forøvrig. Byen var dengang saare- ubetydelig,
traditionsfattig og stille trods de store fester. Den havde en
befolkning paa vel 10 000. Bebyggelsen var nær havnen. Ved
sjøen og Akershus boede stormændene, og her laa den tids
flotteste gaarde, deriblandt Bernt Ankers «slot» Palæet.
Før sin afreise til Trondhjem havde Kristian Fredrik som
før berørt givet befaling til udfærdigelsen af repræsentativer til
et beløb af 3 millioner rdlr., de saakaldte «prinsesedler», hvoraf
der ialt udgaves 1 824 925 rdlr. Foruden at være ufunderede
havde de den feil, at de let lod sig eftergjøre, trykt som de var
med almindelige typer paa sædvanlig trykpapir. Foruden den af
regjeringen autoriserede seddelpresse kom snart et par andre
igang, hvilket ikke skulde styrke prinsesedlernes kredit.
Den patriotiske stemning i Norge var sterk, men tillige
eksalteret og intolerant mod dem, som ikke kunde dele flertallets
begeistring. Jacob Aall fortæller, «at det var en kval i de dage
at være tilstede i store selskaber eller endog i vennelag, naar
man ei kunde deltage i de patriotiske sværmerier og høie
talemaader om nationens kraft, regentens visdom og andre staters
ugudelighed».
Imidlertid hilsedes enhver handling, prinsregenten foretog,
med jubel, og Kristian Fredrik blev som en afgud, som hyldedes
i tide og utide.
Den svenske hær stod i Nederlandene paa veien mod
Frank-rige og skulde sammen med stormagternes hære kjæmpe mod
keiser Napoleon, som forsvarede sig i flere maaneder. Derved
fik nordmændene tid til at ordne sig, men der var nød, da
engelskmændene med sine skibe spærrede korntilførselen.
Den 12te april 1814 erklærede Sverige Norge i
blokadetilstand.
Til repræsentanter for Kristiania paa rigsforsamlingen paa
Eidsvold valgtes professor Georg Sverdrup og toldprokurør Kristofer
Frimann Omsen.
Rigsforsamlingen kom til at faa sit mødested i Eidsvold
jernverks hovedbygning, som var en privatmands, Carsten Ankers,
eiendom. Dette var ikke uden beregning fra prinsens og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
