Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
463
Før den kortvarige krig i 1814 brød ud, kom fremmede
diplomater til Kristiania. Den første af disse, engelskmanden
Mr. J. P. Morier, Lord Castlereaghs privatsekretær, kom 6te juni
1814. Han forblev i længere tid i byen og gjorde reiser om i
landet, lige til Telemarken. Man havde hele tiden hengivet sig
til det haab, at England tilsidst skulde tage sig af Norge; i
parlamentet var faldt ytringer, der vidnede om sympati for
nordmændene, og Kristian Fredrik selv havde, trods hans
udsendinges ringe held, søgt at vedligeholde denne drøm hos sine
undersaatter.
Den 30te juni kom udsendinger fra fire stormagter; fra
England Mr. August Forster, fra Rusland grev Wladimir Orlow, fra
Østerrige-Ungarn general, baron August Ernst von Steigentesch og
fra Preussen major, baron von Martens. De fire gesandter boede
i Kristiania i den gamle Collett-gaard. Steigentesch, død 1826,
var digter og udgav i 1819 sine samlede lystspil; han besøgte
oftere Kongshavn, hvor han drak af den kilde, som i det 18de
aarhundrede havde fremkaldt en vidtløftig medicinsk polemik.
Udsendingene forlangte, at Kristian Fredrik skulde føie sig
efter Kielertraktaten. De var selv komne, ikke som mæglere,
men som krigsherolder.
Efterat sagen den 6te juli var behandlet i statsraadet, hvor
tillige endel af rigsforsamlingens forrige præsidenter var tilkaldt,
blev udfaldet, at kongen vægrede sig ved at opfylde
diplomaternes forlangende. De forlod landet, men vendte endnu engang
tilbage og traf Kristian Fredrik paa Moss, hvor de gjentog sine
forsøg paa at omstemme ham.
Den 28de juli besatte svenskerne Hvaløerne. I august
kapitulerede Fredrikstad. Krigen, som soldaterne kaldte
«Katte-krigen», varede kun kort. I træfningerne ved Lier 2den august
og Matrand 5te august var nordmændene, der her førtes af
oberst Krebs, heldige; men allerede den 14de august afsluttedes
konventionen til Moss, og dermed var krigen tilende. Den
havde ikke kostet meget blod. Tabet af faldne, saarede og
fanger var lige stort paa begge sider, nemlig henved 400 døde
og saarede og 300 fanger.
Ved konventionen til Moss ophørte i virkeligheden Kristian
Fredriks kongedømme; han forpligtede sig til at indkalde
storthinget, og under paaskud af sygdom overdrog han 19 de august
magten til statsraadet. Under det korte felttog havde han vist
sig vankelmodig og forsagt; nu blev han rent fortvilet, henfaldt
til de mørkeste tanker og indbildte sig, at baade norske og
svenske vilde ham ondt. Han viste sig efter sin tilbagekomst
fra Moss ikke mere i Kristiania, men levede den hele tid paa
Ladegaardsøens hovedgaard. Han holdt haardnakket paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
