Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
.KRISTIANIA BY.
fandt Katedralskolens gaard bekvemmere, og skoleraadet gav sit
samtykke til at afstaa den. Skolens store auditorium toges til
storthingssal, og en dør anbragtes ind til Generalitetsgaarden (nu
Finansdepartementet) for tilhørernes skyld. Lagthinget fik
skolens biblioteksal, hvor der langs bogreolerne, der bedækkedes
med lærred, blev anbragt et gitterværk. Galleriet rummede kun
omkring 100 tilhørere. Katedralskolen maatte flytte til
Man-gelsgaarden og blev herefter hvert tredje aar husvild, indtil den
endelig aldeles maatte afstaa den gaard, som Fredrik IV i 1719
havde skjænket den, og ombytte den med den til skole
ubekvemme gaard i Store Strandgate (senere Britannia hotel).
Istedetfor at faa diætpenge blev storthingsmændene denne
første gang indkvarterede af magistraten i de mere formuende
borgeres og embedsmænds huse, hvorfor præsidenten efter
thin-gets opløsning offentlig takkede Kristiania by for dens
gjæst-frihed.
Den 8de oktober skulde storthingets højtidelige aabning
finde sted, men Kristian Fredrik viste sig ikke. Omsider indløb
der fra kongen til præsidenten et brev, hvorefter hans svækkede
sundhedstilstand ikke tillod ham personlig at aabne storthinget.
Enden blev, at statsraadet mødte i storthinget og paa kongens
vegne aabnede dette paa den i grundloven foreskrevne
maade.
De statsraadet som indfandt sig og aabnede storthinget, var
Rosenkrantz, Sommerhjelm, Collett og Aall.
Den 10de oktober overleverede Kristian Fredrik paa
Ladegaardsøen sin tronfrasigelse til en deputation fra storthinget.
Han lagde kronen i folkets hænder og løste det norske folk fra
dets troskabsed.
Kristian Fredrik var ikke skabt for den rolle, hvori det blev
hans lod at optræde. Han eiede ikke to i sig til at agere
heltekonge i den haardhændte verden. Den udvendige applomb foran
en nationalforsamling og organ som festtaler i høitidelige stunder
eiede han rigelig. Den dannede mands evne til at udføre
pligt-arbeide i en overordnet administrativ stilling savnede han ikke.
Men han manglede lidenskab, energi og tro paa sig selv og mod
til at drage med sig gjennem ild og vand en nation, som gjerne
vilde følge ham.
Samme dags aften, den 10de oktober, forlod Kristian Fredrik
sin bolig paa Ladegaardsøen og begav sig, ledsaget af kaptein
Falsen, marineadjutant kaptein Fredrik Holsten, major Brock,
grev Vargas Bedemar, lektor J. G. Adler, Elieson og
kammerjunker Krogh ned til stranden paa øens sydside, hvor der laa et
lavt, kutterrigget fartøi færdigt til at tage kongen og hans følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
