Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 .KRISTIANIA BY.
blad, hofkansler, baron G. af Wetterstedt, statssekretær Wirsénr
statssekretær A. G. Mörner, biskop C. v. Rosenstein, hvortil senere
tilforordnedes baron, admiral og statsraad B. v. Platen.
Den 13de oktober tilforordnedes oberst Hegermann og
kommandørkaptein Fasting til interimsregjeringen.
Den 13de oktober kl. 10 om formiddagen indfandt de svenske
kommissærer sig i storthinget, hvor kommissærernes ordfører,
statsraad Rosenblad, oplæste en skreven svensk tale.
Det svenske forslag ansaaes i flere henseender for mere
liberalt, end man havde ventet.
Storthinget opnævnte en komité paa 9 medlemmer for at
modtage nærmere oplysninger fra de svenske kommissærer.
Til medlemmer af denne komité valgtes præsidenten,
sorenskriver Christie, assessor Lange, professor Treschoiv, amtmand Collett,
politimester Arntzen, major Sibbern, biskop Bech, gaardbruger
Aasmund Nordgaard, lensmand Forseth og bonden Erik Nord.
Kommissærernes program ved forhandlingerne med storthinget
var først og fremst at hævde Kielertraktaten som gjældende.
Storthinget skulde anerkjende forening med Sverige som en
kjendsgjerning, og de skulde anerkjende sin lydighedspligt som
undersaatter ligeoverfor Karl XIII. ,
Storthinget stillede sig fra første færd paa et helt modsat
standpunkt. Kielertraktaten var uden forbindende kraft for det
norske folk; ved Mosskonventionen var det paalagt Kristian
Fredrik som pligt at træde tilbage, men det’ norske folk havde
ikke nogen pligt til at anerkjende den svénske konge som sin
eller til at gaa ind paa en forening med Sverige. Ved Kristian
Fredriks tilbagetræden blev det norske folk stillet nøiagtig i samme
stilling som det stod efter Kielertraktaten; det var gjengivet sin
suverænitet og sin ret til at raade for sin skjæbne.
Den 20de oktober 1814 voterede storthinget over det
spørgsmaal: Skal Norge som et selvstændigt rige under visse betingelser
forenes med Sverige under én konge? Dette spørgsmaal
besvaredes med ja af 72 stemmer, 5 svarte nei, nemlig de fire
repræsentanter fra Bergen og præsten Dahl fra Nordre Bergenhus.
Repræsentanterne fra Bergen tilførte protokollen, at de stemte
saa af hensyn til sine kommittenters vilje.
Kongevalg skulde ikke foretages, før man blev enig om de
forandringer, som skulde ske i grundloven.
Det af kommissærerne fremlagte udkast til grundlov gjordes
ikke til gjenstand for diskussion. Man lagde Eidsvoldgrundloven
til grund.
Forhandlingerne om ændringerne i grundloven førtes fra 24de
oktober til 4de november, og fra norsk side havde man grund
til at være fornøiet med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
