- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
471

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

471

Bedre stillet var krigsskolen, der ligeledes ved Bernt Ankers
gavmildhed havde faaet en herskabelig gaard. Høiesteret maatte tage
tiltakke i det lokale i Raadhusgaten, som senere kaldtes
Tek-niken.

Trods alt det, som var opnaaet, var stemningen i de
nærmeste aar efter 1814 mørk.

Den økonomiske nød var stor. Landet havde vistnok havt
det endnu værre i krigsaarene 1812—14, men dette synes ikke
dengang at være følt saa haardt som i de første tider efter
1814.

Der kom en række mindre gode aar i 1816, 17 og 18, men
1819 var et godt aar, og høsten 1820 gav et nogenlunde godt
■udbytte.

I Kristiania, hvor der før krigens udbrud i 1807 havde
hersket jevn velstand, laa forretningerne nede. Trælasthandlerne
havde mistet sit gamle marked i Danmark, og fra England var
de udestængt ved toldlovgivningen.

Fredsaarene blev saaledes ikke meget bedre, end de lange
krigsaar havde været. Den engelske navigationsakt stod som en
skranke for skibsfartens udvikling. Trælast og handel var
Kristianias vigtigste næringsveie, og før de kom igang, kunde der
ikke blive nogen rigtig trivsel.

De gamle handelshuse kjæmpede for sin bestaaen, men maatte
give tabt tilslut.

I Kristiania fremskyndedes dette ved en stor ildebrand 4de
mai 1819 paa Vaterlands bordtomter paa den vestre side af
Akerselven. I mindre end 24 timer ødelagdes de store og
værdifulde trælastoplag, der tilhørte hovedstadens mest anseede
handelshuse, som deri havde nedlagt en stor del af sine kapitaler. Alene
det Ankerske fideikommis mistede trælast for henimod 70 000 spd.
Hverken før eller senere har en saa ødelæggende brand hjemsøgt
Kristiania. Dens følger viste sig snart.

I december 1819 standsede det Ankerske fideikommis sine
betalinger, og flere andre engang grundfæstede handelshuse fulgte
efter, saaledes det næststørste af alle Kristianias handelshuse,
Collett & søn.

Kun ganske faa handelshuse overstod den store krise,
deriblandt Westye Egeberg, Tho. Joh. Heftye og agent Jakob Nielsen,
men og disse havde lidt betydelige tab.

Før 1807 havde jernverkerne havt en udmærket tid, og de
største af dem, som Fritzø, Bærum o. a., gav sine eiere
betydelige indtægter. Med krigen med England og ved kysternes
spærring blev dette forbi, og fra 1814 tabte de norske
jernverks-eiere det privilegerede marked, som de havde havt i Danmark og
Holsten. Saaledes var der heller ikke gode udsigter for denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free