Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
.KRISTIANIA BY.
norske stats regning paa markedet i Amsterdam, og med
inden-og udenlandske handelshuse indlededes en betydelig
veksel-handel, der fortsattes i mange aar og som i 1818 foranledigede
oprettelsen af et saakaldt vekselkontor, hvis forretninger
besørgedes i finansdepartementets ekspeditionskontor. Staten havde
mange udtællinger i fremmede penge og i rede sølv. Jo
slettere kursen stillede sig for de norske papirpenge, desto
vanskeligere blev det at opdrive de hertil fornødne midler.
Imidlertid lykkedes det for grev Wedel at holde det gaaende.
De gjentagne forandringer i pengevæsenet, sedlernes stedse
synkende værdi og den fuldstændige lammelse af de fleste
næringsveie forklarer uordenen i de offentlige regnskaber. Disse laa i
almindelighed flere aar tilbage og forsinkede statsregnskabernes
afslutning. Det første af disse, for 1815, blev ikke færdigt før
i november 1819.
Faa aar efter at foreningen var kommet istand, var Karl
Johan sysselsat med tanker og planer om at faa foreningen
forandret.
Svensken Röslein drev i 1816 aabenlys agitation mod
statsforfatningen. Det hed, at storthinget kostede mange penge, og
at embedsmændene, som raadede der, kun tænkte paa sin egen
fordel; fik kongen mere magt, vilde alt blive bedre. Röslein lod
forstaa, at Karl Johan havde sendt ham ud paa hans
agitations-reise, og det fandt almindelig tiltro. Den daværende statholder,
grev Mörner, som var en redelig, ligefrem mand, gav Röslein
ordre til at forlade landet. Da saa Mörner derefter kom i
afgjort unaade hos Karl Johan og fik sin afsked som statholder
10de oktober 1818, saa man deri et bevis for, at det var efter
Karl Johans ordre, at Röslein opviglede bønderne.
Röslein havde knyttet forbindelser med Halvor Hoel paa
Hedemarken, og en frugt af deres raadslagninger blev
«bonderøret» 1818. I flere oplandske bygder holdt bønderne møder
med trusler og oprørsk tale; flere hundrede mand, mest
hallingdøler, samlede sig og rykkede mod Kristiania, hvor de vakte
forskrækkelse. En afdeling militær sendtes mod dem og mødte dem
paa Krokskogen, hvor man fik dem overtalt til at snu. Det hele
var uden plan. Bagefter fulgte en langvarig retsforfølgelse mod
bevægelsens ledere og anstiftere.
Det er godtgjort, at Röslein var bleven sendt ud paa sin
norske reise af Karl Johan; men det er dog muligt, at hensigten
med sendelsen kun var at faa oplysning om, hvorledes den norske
bondealmue var sindet.
Højesteretsdom i sagen mod Halvor Hoel faldt 14de marts
1816; han blev dømt til at arbeide 1 aar i jern paa nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
